17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

NNF`ere ønsker velfærd

NNF`ere ønsker velfærd

Tirsdag, 16. maj, 2006, 00:00:00

Medlemmerne i NNF ønsker bedre velfærd, ikke lavere skat

Fødevarearbejderne i Danmark giver regeringen det røde kort. VC-regeringen har medført forringelser og øget uligheden de sidste fem år.
Det mener medlemmerne af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), der har deltaget i en undersøgelse om velfærden. Det må være klart for politikerne, at fødevarearbejderne ønsker et velfærdssamfund baseret på en større grad af lighed end i dag, påpeger formand for NNF Ole Wehlast.
To ud af tre, eller 64,5 procent, mener, at den offentlige service er forringet, de seneste fem år. Et flertal på 54 procent mener, at goderne i samfundet er blevet mere ulige fordelt. To ud af tre mener, at goderne i samfundet i større omfang skal omfordeles fra de rige til de fattige.
Et stort flertal af NNF`s medlemmer er modstandere af at sætte efterlønsalderen og folkepensionsalderen op. Samtidig er over 80 procent imod at halvere dagpengene for de 25 til 29-årige ufaglærte arbejdsløse.
Over 95 procent afviser brugerbetaling på hospitaler og over 83 procent afviser brugerbetaling for lægebesøg. Også på biblioteksområdet afviser et flertal på 54,9 procent, brugerbetaling.
NNF medlemmerne er klar til at betale for velfærden. Kun få, 16 procent, ønsker lavere skatteprocent. 19 procent vil gerne betale mere for at bevare velfærden men de fleste, 62 procent, vil bevare skatten som den er i dag.
524 medlemmer og tillidsfolk har deltaget i undersøgelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland