Statsministeren erklærede sig i går uenig i afgørende dele af de historiske eksperters rapport om den kolde krig, og krævede mere forskning, der støtter hans vurdering

DIIS-rapporten om den kolde krig er ikke den fuldstændige og endelige rapport. Så meget var der enighed om under gårsdagens folketingsdebat om koldkrigsrapporten. Men heller ikke meget mere.
Både statsministeren og udenrigsministeren benyttede deres indlæg i Folketingets forespørgselsdebat til at lægge afstand til centrale dele af rapportens konklusioner.
Det gælder blandt andet DIIS-rapportens konklusioner om, at Sovjetunionen under den kolde krig ikke havde til hensigt at foretage et uprovokeret angreb på Danmark, og at det var Reagans slå først-strategi i starten af 80`erne, der bragte verden tættest på en atomkrig.
- I rapporten bliver det nærmest fremstillet som om det er USA der skulle have ført en overdreven aggressiv politik over for Sovjetunionen. Lad mig slå fast: truslen kom fra øst, ikke fra vest, sagde statsministeren under forespørgselsdebatten.
At hævde det modsatte, mener Anders Fogh Rasmussen er at gå med på den sovjetiske historieskrivning.
- Det netop er kendetegnet ved de totalitære regimer, at de forsøger at bemægtige sig fortolkningen af historien, sagde statsministeren.
Han og udenrigsministeren, ivrigt støttet af Dansk folkepartis ordfører Jesper Langballe, benyttede også lejligheden til at kalde 80`ernes fodnote-politik mod opstilling af NATO-raketter i Vesteuropa for 'en skamplet', ikke blot skadede Danmarks anseelse i NATO, men også var en direkte støtte til Sovjetunionen. En vurdering, som DIIS-rapportens forfattere heller ikke støtter.
Men Anders Fogh Rasmussen, understregede fra Folketingets talerstol, at det i sidste ende er politikerne, og ikke eksperterne, der skal bestemme hvad der er politisk korrekt.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ikke enig i alle DIIS-rapportens vurderinger... Det er den politiske vurdering der tæller, og det er den vi skal diskutere i dag, sagde Anders Fogh Rasmussen.
Diskussionen af denne politiske vurdering endte som ventet med, at et snævert folketingsflertal, bestående af regeringspartierne og Dansk Folkeparti, vedtog at DIIS-rapporten kun udgør et 'foreløbigt grundlag' for de tre partiers fortolkning af den kolde krig, og at det er nødvendigt med yderligere forskning på området for at finde frem til det rette grundlag.
Socialdemokraternes Mogens Lykketoft foreslog i sin ordførertale, at de danske arkiver fra den kolde krigs tid blev åbnet, så den videre forskning kunne ske på så bredt og objektivt grundlag som muligt.
Det blev afvist af regeringen. Den mener at have imødekommet kravet om mere forskning ved at bevilge ti millioner kroner til et projekt foreslået af Dansk Folkeparti om udredning 'østblokkens indflydelse på danske beslutningstagere'. Et projekt, der , som SF`s ordfører Holger K. Nielsen fremhævede, er blevet kaldt 'Jesper Langballe-instituttet for klapjagt på røde lejesvende' af et radikalt folketingsmedlem.
Regeringens og Dansk Folkepartis bevillinger til yderligere forskning er magthavernes forsøg på fortolke historien efter eget ønske, advarede SF`s ordfører.
- Jesper Langballe vil have hævn, og han vil blive ved, indtil han får en udlægning af historien han kan støtte, sagde Holger K. Nielsen.