Folketingets uddannelsesudvalg havde tirsdag besøg af en ekspertgruppe. Politikerne fik gruppens forslag til en bedre folkeskole

Det er ikke kun personer i og omkring Danmarks Lærerforening, der er imod de senest indgåede folkeskoleforlig.
Tirsdag fik fire ud af ti fagfolk, der tidligere har sendt brev til alle medlemmer af Folketinget om deres utilfredshed, mulighed for at kigge medlemmerne af Uddannelsesudvalget i øjnene.
- Vi gjorde fra start klart, at vi ikke ønskede at diskutere brevet. Derimod ville vi gerne uddybe vores synspunkter og samtidig komme med forslag til, hvordan vi kan få en bedre folkeskole, der ikke som i skoleforliget bygger på ubegrundet mistillid til og kontrol af lærerne, siger chefkonsulent Per Kjeldsen til Arbejderen.
Det var ham der tog initiativ til brevet, som alle folketingspolitikere modtog i starten af april. Brevet er underskrevet af ham selv og ni andre skoleeksperter. De fastslår i brevet, at de foreslåede ændringer 'peger bagud til en autoritær tid og bygger på en læringsteori, som i dag er forladt.'
Den aalborgensiske konsulent er glad for at have haft mulighed for at uddybe synspunkterne overfor udvalget.
- Det var mit indtryk, at der blev lyttet. Men nu var det jo ikke en eksamen med efterfølgende karaktergivning. Tiden må vise, når udvalget barsler med sin betænkning op til 2. behandlingen, om de har taget vores forslag alvorligt, siger Per Kjeldsen.
De ti eksperter beklager, at forarbejdet og forhandlingerne op til lovforslagene har været kendetegnet ved, at hverken lærere eller andre fagfolk som skolepsykologer og konsulenter har været inddraget i processen.
Det kunne politikerne passende råde bod på nu, opfordrer de. Og politikerne må hellere end gerne bruge de fem forslag, som de fik overrakt på mødet. Forslagene forholder sig til de foreslåede ændringer i folkeskolens formålsparagraf. Lærernes professionelle råderum og mulighed for engagement. De nationale test og elevplanerne samt kravet om kvalitetsrapportering på baggrund af nationale test.