Regeringen vil straffe kommuner, der ikke lever op til kravene om at få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse

Den borgerlige regering gør flittigt brug af det økonomiske incitament i sit velfærdsudspil.
Alle unge under 30 år skal 'tilskyndes til at påbegynde en relevant kompetencegivende uddannelse, hvis han eller hun vurderes at kunne gennemføre uddannelsen', hedder det i udspillet. Hvis den pågældende er på dagpenge eller får start- eller kontanthjælp, er 'tilskyndelse' lig med økonomisk straf enten i form af nedsatte ydelser eller en lukket offentlig kasse.
Kommunerne har et medansvar for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, påpeger regeringen, der ønsker medansvaret præciseret i lovgivningen. For at få kommunerne til at leve op til medansvaret trues de på økonomien.
Regeringen foreslår, at kommunerne mister statsrefusion for udgifter til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der har mere end tre måneders sammenhængende 'passivitet'. Der er også en belønningsordning i spil. Kommunerne vil blive belønnet for at øge antallet af 18-årige, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Det udløser 50.000 kroner per 18-årig. Omvendt skal kommunen betale 50.000 kroner, hvis antallet af 18-årige i uddannelse falder. At der korrigeres for årgangenes størrelse, når regnskabet gøres op, formilder ikke Kommunernes Landsforening.
- Regeringens forslag om at afskaffe refusionen til kommunernes udgifter til kontanthjælp til unge under 30 år er urimeligt. Nogle kommunerne har bedre forudsætninger end andre. Forslaget vil ramme socialt skævt og gå ud over de kommuner, der i forvejen har tunge sociale problemer og en høj ledighed, siger Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening.
Kommunerne ser samlet set regeringens udspil om velfærden som et skridt i den rigtige retning, men peger på en helt afgørende forudsætning for at reformen lykkes - at få udvidet arbejdsstyrken. Og så ønsker man at få gjort op med princippet om ens ydelser til alle.
- I Kommunernes Landsforening mener vi, at velfærdsydelser i højere grad skal tildeles efter den enkelte borgers behov og ikke efter alder eller andre kriterier, der ikke har noget med økonomisk formåen at gøre. Jeg håber, at den problematik vil indgå i det videre reformarbejde, siger Erik Fabrin.