Trods skyhøje profitter får kapitalisterne mindre profit for hver investeret kapitalkrone i det lange løb

Hver dag fortæller medierne om nye svimlende overskud i de kapitalistiske koncerner. Profitterne er tårnhøje, og dén andel af den producerede merværdi, der går til arbejdernes løn bliver stadig mindre.
På trods af dette har profitraten 'en faldende tendens', målt over et længere stræk. Hvordan kan det hænge sammen?
Forklaringen er, at profitraten måler, hvor stor profitafkastet er pr. investeret kapitalkrone. Problemet for kapitalisterne i dag er, at der er alt for meget ledig kapital, som det er svært at finde profitable investeringsobjekter til. Derfor har profitraten en tendens til at falde.
Kapitalen kan kun overleve, hvis den hele tiden kan finde nye investeringsobjekter, hele tiden kan akkumulere kapital og ekspandere.
En anden årsag til at profitraten har tendens til at falde er, at kapitalisterne investerer i flere og flere maskiner og teknik. Derved rationaliserer de arbejdskraft væk.
Men det er arbejdskraften, der producerer merværdien, og dermed bliver det en stadig mindre andel af den investerede kapital, der kan producere merværdi.
Begge disse to faktorer er altså grundlæggende indre modsætninger i kapitalismen, som forstærker dets krise.