Trods flotte ord om universiteter i verdensklasse er regeringen i gang med at hive gulvtæppet væk under universiteterne, advarer magisterforening

Landets tolv universiteter skal ud i en kamp på liv og død om de penge, de hidtil har været sikre på at få fra staten.
- Fremover skal universiteterne konkurrere indbyrdes om op mod halvdelen af basismidlerne. Det er en konkret måde at styre indholdet i universiteterne på. Hvis et universitet ikke lever op til de nye krav, er der færre og i værste fald slet ingen basismidler. Det er en markant ændring i forhold til i dag, hvor kun en tredjedel af basismidlerne er i konkurrence, fastslår faglig konsulent i Dansk Magisterforening, Elisabeth Tosti, overfor Arbejderen.
Regeringen har endnu løftet sløret for, efter hvilke kriterier konkurrencen skal foregå. Dansk Magisterforening frygter, at basismidlerne fremover skal fordeles efter hvilke universiteter, der er dygtige til at tiltrække eksterne investeringer fra erhvervslivet og få patent på forskningsresultater.
- Jeg kan frygte at især de humanistiske fag, får svært ved at overleve i konkurrencen om at tiltrække eksterne investeringer. Det er farligt at pille ved universiteternes uafhængige finansiering. Et universitet er ikke en pølsefabrik. Hvis regeringen ønsker, at vi skal leve af fremtidssikret forskning, må der også afsættes penge til langsigtet forskning, som der ikke nødvendigvis kan sættes på en faktura i morgen, fastslår Elisabeth Totsi.
Tager man de kritiske briller på, kan målet været at få luget ud i universiteterne, advarer den faglige konsulent.
- Resultatet af at skære i basismidlerne kan være, at universiteterne må lukke ned - først for enkelte fag og kurser, så fakulteter og til sidst for hele universitetet. Det er ingen hemmelighed, at videnskabsministeren tidligere har luftet ideen om at nedlægge universiteter og slå sammen i større enheder, konstaterer den faglige konsulent.
Med til at undergrave universiteternes undervisning generelt er også regeringens forslag om at udvælge særligt dygtige elever til at gå på såkaldte eliteuddannelser.
- Ideen om 'eliteuddannelser' med særlige forløb for en superelite, risikerer at føre til at kvaliteten falder på de øvrige fag, fordi ressourcerne koncentreres ind på at pleje eliten, advarer Elisabeth Totsi.