I øjeblikket er der debat på alle landets folkeskoler om det nye skoleforlig. Arbejderen har mødt en tillidsrepræsentant på én af Aalborg Kommunes 37 folkeskoler. Hun undrer sig over Socialdemokraternes medvirken

Kollegerne er der ikke noget galt med. Heller ikke eleverne og forældrene. Doris Villumsen synes stadig, efter 27 år som lærer, at det er en udfordring at arbejde i faget.
- Men det er ikke så sjovt, som det har været, indrømmer hun overfor Arbejderens udsendte, der har sat den erfarne lærer stævne på lærerværelset på Byplanvejens Skole i Aalborg.
Det betyder noget for arbejdsglæden, at der igennem de sidste tre til fire år er kommet indtil flere politiske tiltag, der lægger beslag på lærernes tid til alt andet end forberedelse og den egentlige undervisning. Med det seneste skoleforlig vil der blive endnu mere central styring og kontrol af lærernes arbejde, mener Doris Villumsen.
Hun har nærlæst forligsteksten og især ændringerne af formålsparagraffen grundigt.
- Jeg er dybt bekymret over forliget af flere grunde. Den væsentligste er, at jeg ikke bryder mig om det menneskesyn, der ligger bag. Ændringerne i formålsparagraffen kan virke som et slagsmål om kejserens skæg, men for mig at se er der tale om helt fundamentale ændringer i synet på eleven, og måden man lærer på. Vores undervisning har i mange år bygget på at give eleverne de nødvendige muligheder for selv at tilegne sig viden. Nu skal vi tilbage til et håbløst forældet syn på læring, hvor vi som lærere bare skal fortælle eleverne, hvad de skal vide.
Doris Villumsen har også lagt mærke til de ændringer i formålsparagraffen, der nedtoner skolens rolle i et demokratisk samfund. Hvor skolen i dag skal bygge på åndsfrihed, demokrati og ligeværd, så reduceres det i det nye forlig til, at skolen blot skal være præget af disse tre kvaliteter.
- På det punkt er forliget udtryk for et traditionsbrud. Folkeskolen har haft som sit primære formål at udvikle livsduelige samfundsborgere, at forberede dem på deltagelse i et demokratisk samfund. Nu vil folkeskolen ændre sig fra at være et led i en uddannelse for livet til at være et led i uddannelseskæden.
- Endelig ser jeg tendenser til at vægte det individuelle på bekostning af fællesskabet. Mennesket er et socialt væsen, der udvikler sig i omgang med andre, derfor er de nye tendenser så bekymrende.

Eleven bliver et kar
Folkeskolens formålsparagraf er ganske vist ikke fysisk til stede i lærernes tasker og er heller ikke til diskussion hver dag på lærerværelset.
Alligevel er den med på arbejdet, siger Aalborg-læreren med eftertryk. Formålsparagraffen ligger i baghovedet, og det er med den som målestok, at alle planlagte aktiviteter vurderes, om de er i orden eller ej. Som lærer og som skole er man underlagt loven og undervisningen tilrettelægges derefter. En ændret formålsparagraf vil derfor få helt konkret betydning for, hvordan undervisningen bliver fremover og den rolle læreren får.
- For tiden arbejder den 7. klasse, jeg har i dansk, med Fantasy-genren. Jeg har bedt eleverne skrive deres eget digt på baggrund af en konkret tekst. Det tror jeg ikke, jeg vil gøre fremover - hvis jeg overhovedet vil tage genren op i dansk. Gør jeg det, vil det mere blive noget med, at jeg fortæller eleverne om de vigtigste forfattere og bogtitler indenfor Fantasy.
- Vi kan også tage matematik. Her har man kunnet se tendenserne de seneste år. Den gode matematikundervisning opfatter jeg som et tilpas samspil mellem den teoretiske og den praktiske del. Men allerede nu er der meget teori, men kun ganske få eksempler på hvordan denne bruges i det virkelige liv.
At undervisningen vil ændre karakter, forklarer Doris Villumsen også med indførelsen af de nationale test. Hvor test og undervisning i dag er målrettet den enkelte elev og klassens niveau, vil der fremover mere rettes ind i forhold til, hvad testene skal måle.
Undervisningen bliver på den måde et spørgsmål om at 'hælde' på eleverne, og den kvindelige lærer frygter, at det både vil gå ud over hendes eget engagement men især elevernes. Ligesom hun mener, det vil få konsekvenser for elevernes muligheder for på sigt at blive i stand til at klare sig i en verden under hastig forandring.

Hemmelige test - en illusion
Som en del af forliget indgår kravet om gennemførelse af nationale test.
Resultaterne bliver samlet centralt og offentliggjort som et landsresultat, også kaldet en præstationsprofil. Denne profil skal vise, hvordan eleverne på landsplan - i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin - klarer sig.
- Politikerne får det til at lyde, som om vi slet ikke bruger test i dag. Det gør stort set alle, men det er den enkelte lærer, der bestemmer, hvilke test og hvornår de tages i brug. Forliget vil gøre op med test alene som et arbejdsredskab for læreren. Kravet om test vil komme som et diktat ovenfra og løsrevet fra dagligdagen i klassen eller på skolen. Test skal bruges som kontrol- og vurderingsinstrument. Undervisningen vil derfor blive meget styret af, hvad der kan måles og vejes og af, hvornår det skal ske.
De nationale test er spild af tid, konstaterer Doris Villumsen.
I lærerkredse er der en frygt for, at testresultaterne vil føre til sammenligning mellem skoler ikke alene på tværs af kommuner, men også indenfor de enkelte kommuner.
- Kommunalpolitikerne skal informeres, og det samme skal skolerne og skolebestyrelserne. Så selvom det hedder i forliget, at testresultaterne skal hemmeligholdes, ser jeg en stor risiko for, at det ikke kan overholdes i praksis.

Elevplaner - for hvem!
Kravet om nationale test tolkes af lærerne som udtryk for politikernes manglende tiltro til lærernes faglighed. Det samme gør kravet om skriftlige individuelle elevplaner.
Forligspartierne forestiller sig, at der afleveres en skriftlig plan til alle hjem. Doris Villumsen synes, der er en himmel til forskel på en plan formuleret som en aftale mellem lærer og elev og en aftale, der skal afleveres til hjemmet.
- Det vil kræve meget mere udførlige og præcise beskrivelser. De planer, vi allerede laver i dag, er på ingen måde hemmelige planer, men i det øjeblik planerne ligger på skrift, får de karakter af at være et juridisk dokument. Når jeg har skrevet en konkret plan på et stykke papir, så bliver det papiret, der bliver forpligtende og ikke samspillet mellem lærer, elev og forældre, lyder det eftertænksomt.
Dertil kommer bekymringen for den tid, det vil tage at udfærdige elevplanerne. Dorris Villumsen nævner et - ganske vist helt ekstraordinært eksempel - med en enkelt lærer på Byplanvejens Skole, der vil skulle udarbejde hele 280 elevplaner, på grund af sammensætningen af de fag han underviser i.
- Det er jo helt absurd.

Statslig skole
Doris Villumsen er tillidsrepræsentant på 7. år og har som tillidsfolk i hele landet haft en snak med kollegerne om forliget. @n:Det er en ringe trøst, at bekymringerne for skolens fremtid er bredt funderet.
- I den faglige klub havde vi også snakken om, at forligspartierne tilsyneladende sidder alle eksperter, og den viden, der er på undervisningsområdet, overhøring. Det er meget foruroligende.
Og hvad angår fællesskabsdelen, så er det et område, vi har arbejdet meget med at udvikle på vores skole. Det bliver sat under voldsomt pres med det her forlig, hvor der skal sættes yderligere fokus på det enkelte barn.
- Jeg tror desværre, at det her kan være sidste udkald, inden vi ser en egentlig centralisering - en statslig skole. Der er lagt så meget styring og kontrol ind i de seneste tiltag på skoleområdet, at jeg ikke længere er i tvivl om, at det egentlige sigte er folkeskolen som en centralt styret samfundsinstitution.

Vi bliver ikke hørt
Netop fordi planen virker klar, tror Doris Villumsen ikke på, at forligspartierne vil lytte til de mange kritiske høringssvar, som forliget har resulteret i. Det beklager hun meget.
- Der vil måske blive flyttet et enkelt komma, men de store linjer bliver der ikke rokket ved. Det er jo nærmest lige meget, hvad lærerne mener. Derimod tror jeg, at det betyder noget, hvad forældrene mener, og hvad toneangivende erhvervsledere siger i den her forbindelse.
- Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget forbavset over Socialdemokraternes medvirken til forliget. Partiet har da virkelig foretaget en kovending fra totalt at afvise brugen af nationale test til at ville acceptere test som et redskab for lærerne. Nu går partiet endog med til, at testene skal bruges til sammenligning.

Forslag til ny formålsparagraf
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der
1) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,
2) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,
3) giver dem forståelse for andre lande og kulturer,
4) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Nuværende formålsparagraf
§1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling.
Stk.2: Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk.3: Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.