Den økonomiske ulighed mellem rige og fattige kommuner i hovedstadsområdet vil stige markant med en kommende udligningsreform

Det bliver ikke spor sjovt at være borger i kommuner som Ishøj, Brønshøj og Albertslund på den københavnske vestegn i fremtiden.
For med dén udligningsreform, som VC-regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale i øjeblikket er ved at strikke sammen, vil der blive et kæmpehul i kommunekasserne på de kanter.
Den nye udligningsreform skal mindske de økonomiske uligheder mellem landets rigeste og fattigeste kommune. Disse har været stærkt stigende de sidste år.
Og der ér også lagt op til en forbedret udligning på landsplan. Men derimod bliver der skåret dramatisk i den interne udligning mellem de rige og de fattige kommuner i hovedstaden.
- I et af ministeriets modeller for reformen er hovedstadsudligningen taget helt væk, fortæller Rikke Lund Jepsen til Arbejderen. Hun er viceøkonomichef i Ishøj kommune.
Den interne udligning mellem hovedstadskommunerne flytter i dag omkring 2,4 milliarder kroner fra de rige kommune nord for København til de fattige kommuner på vestegnen. Det svarer til en udligningsgrad på 40 procent.
- Men selv hvis hovedstadsudligningen 'kun' bliver sænket fra i dag 40 procent til i fremtiden at blive 20 procent, vil det betyde, at vi mister 29 millioner kroner i kommunekassen, forklarer hun.
- Og det kan en forbedret landsudligning slet ikke rette op på. Selv hvis landsudligningen hæves til at være 60 procent, vil det kun give os et par millioner i ekstra indtægter.
Udligningen mellem kommunerne sker i øjeblikket ud fra deres indtægtsgrundlag. På landsplan er den gennemsnitlige årsindtægt pr. skatteborger på 142.000 kroner. I hele hovedstadsområdet tjener hver borger i gennemsnit 167.000 kroner, men i Ishøj kommune ligger gennemsnitsindtægten nede på 135.000 kroner.
- Det er en kendsgerning, at det er væsentlig dyrere at leve og bo i København end i provinsen, siger Rikke Lund Jepsen.
- Men lige bortset fra prisen på husene, er alle andre udgifter jo lige så høje hér i Ishøj, som de er i Gentofte. Så vi bliver simpelthen sorteper i dette spil, fastslår hun.
Det er i øjeblikket uklart, hvornår udligningsreformen falder endelig på plads mellem regeringen, DF og de radikale.

Brikker i den nye udligningsreform:
* Udligning mellem kommunerne på landsplan forhøjes. I dag udlignes 45 procent af forskellen i indtægtsunderlag, fremover bliver det formentlig 60 procent. Dog med en mulighed for, at udligningen øges til 70 procent, hvis forskellen i økonomisk vækst bliver for stor.
* Udligningsmetoden ændres. Idag sker udligning ud fra kommunernes skattegrundlag. I fremtiden bliver det ud fra indbyggertal. Til gengæld lægges flere sociale kriterier ind.
* Selskabsskatten kommer med i udligningen.