Private uddannelses-koncerner kan gøre krav på gymnasieundervisning i Danmark, advarer lærerforening.

Uddannelse er en tjenesteydelse af 'almen økonomisk interesse'. Det mener i hvert fald et flertal af EU-parlamentet, der i sidste uge nedstemte et forslag om at tage uddannelse ud af servicedirektivet.
Til det sidste kæmpede lærerorganisationer fra Danmark og resten af EU-landene, for at de nationale parlamenter fortsat skal kunne bestemme over deres uddannelsessystemer.
- Det er dybt utilfredsstillende, at man ikke entydigt kunne træffe en afgørelse om, at uddannelse er et anliggende, der udelukkende skal ligge hos de nationale parlamenter. Når først direktivet er endeligt vedtaget, er det svært at gøre mere. Så vil eventuelle afgørelser om, hvorvidt noget har økonomisk interesse eller ej, komme til at ligge ved EF-domstolen, og den kan vi jo ikke påvirke, konstaterer Birgitte Birkvad fra Danske Lærerorganisationer International (DLI), der fra sin base i Bruxelles længe har arbejdet for at få taget uddannelse ud af servicedirektivet.
Andre EU-lande huser private uddannelses-virksomheder, der tjener penge på viden.
Servicedirektivet åbner op for, at landene selv kan bestemme, om uddannelser skal defineres som af 'almen interesse' og dermed ikke være omfattet af direktivet. Men det er ingen garanti, advarer DLI.
- Opdelingen giver et uklart billede, fordi der i en række lande er visse dele af uddannelsessystemet, der er privatiseret. For eksempel religiøse skoler i Irland og Holland. Det betyder, at hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en type uddannelse ligger indenfor den ene eller anden kategori, vil spørgsmålet ende ved EF-domstolen. Det ønsker vi ikke. Uddannelse skal være et 100 procent nationalt anliggende, og alle beslutninger skal hvile på en demokratisk debat i de nationale parlamenter, fastslår Birgitte Birkvad.
Hun frygter, at det danske uddannelsessystem vil blive sat under pres af uddannelseskoncerner der - med servicedirektivet i hånden - vil gøre krav på at hive penge op af lommen på danske elever.
- Taxametersystemet, som jo gælder helt ned i gymnasiet, er en af vores største bekymringer. En privat aktør vil kunne hævde, at det er en brugerbetaling, og så kan vi risikere at blive nødt til at åbne for en liberalisering.
En stigende kommercialisering risikerer direkte at sætte udviklingen i stå, advarer hun:
- Hvad nu hvis en kommercialiseret skole pludselig finder en god læse-indlæringsmetode. Så vil den jo sidde og holde på sin viden, fordi det er en konkurrenceparameter for at få flere elever. Dermed vil andre ikke kunne få glæde af den, påpeger Birgitte Birkvad.