Sociale hensyn til udsatte grupper, der arbejder med eksempelvis rengøring, bliver dømt ude som ¤¤handelshindring¤¤, hvis EU`s servicedirektiv vedtages

Kommunernes muligheder for at tage sociale hensyn til sine borgere og spare penge i kommunekassen forsvinder, hvis servicedirektivet går igennem.
Sådan lyder vurderingen fra Lars Pedersen, der er sagsbehandler for Folkebevægelsen mod EU i EU-parlamentet. Han er gået i gang med at tygge sig igennem det kompromisforslag, som Parlamentet vedtog torsdag.
- På min gamle folkeskole på Bornholm havde vi tre hyggelige ældre damer til at gøre rent. Det gik ikke altid lige stærkt, og ISS kunne garanteret have gjort det både billigere og hurtigere. Alligevel valgte kommunen at tage andre overvejelser end prisen i betragtning: Der blev taget sociale hensyn og hensyn til lokalsamfundet. Den slags eksempler kender vi alle til: At svage eller udslidte borgere sikres et indhold i deres liv, som de ellers ville have haft svært ved at få. Og kommunen sparer penge, fordi den ikke skal udbetale sociale ydelser til mennesker, der måske vil have svært ved at få arbejde andre steder, fortæller Lars Pedersen.
Men den slags positiv særbehandling af lokale firmaer bliver ulovlig, hvis EU`s servicedirektiv vedtages. Et forslag om at landene skal kunne favorisere lokale virksomheder, som tager særligt sociale hensyn overfor eksempelvis ældre og handicappede, blev nemlig stemt ned af et flertal i Parlamentet.
- Man kan forestille sig, at en udenlandsk rengøringskoncern vil gøre krav på at få fingre i den lokale rengøring på skoler, sygehuse og andre offentlige institutioner, hvor der i forvejen er en kommunal eller privat virksomhed, der udfører opgaven og samtidig tage sociale hensyn. Med servicedirektivet vil de med rette kunne sige til kommunen: 'I favoriserer jeres egne virksomheder fordi I tager sociale hensyn. Det må I ikke.'.
Det sociale område kommer også under pres andre steder i servicedirektivet. Det er nemlig højst uklart hvorvidt udenlandske virksomheder indenfor eksempelvis undervisning, fritidshjem og hjemmepleje kan gøre krav på at levere sociale serviceydelser i Danmark.
Det blev vedtaget, at sociale serviceydelser 'såsom socialt boligbyggeri, børnepasning og familierelaterede ydelser' ikke er en del af direktivet.
- Men hvad med fritidsklubber? Hvor går grænsen? Hvorfor tager EU ikke bare sociale serviceydelser generelt ud af direktivet? Når EU begynder at opremse eksempler på den måde, kan man frygte, at det bliver op til EF-domstolen at fortolke, hvilke sociale serviceydelser som frit kan leveres over grænserne, vurderer Lars Pedersen.