Der er stor forskel på, hvordan debatten om Muhammed-tegningerne slår ind på arbejdspladserne

Hvad betyder konflikten omkring Muhammed-tegningerne for stemningen mellem indvandrere og danskere på landets arbejdspladser? Arbejderen har lavet en rundringning til en række tillidsfolk og ansatte med etnisk baggrund.
John Falbe, der er tillidsmand på virksomheden Neckelmann i Silkeborg, har en kontant indfaldsvinkel til debatten om ytringsfrihed.
- Jeg går heller ikke ind til direktøren og kalder ham for et dumt svin, selv om jeg har ret til at ytre mig. Vi har vores ytringsfrihed, men den skal bruges med respekt for hinanden og ikke til at træde på andre, siger han.
Hos Neckelmann er der ti procent af de ansatte, der har anden etnisk baggrund end dansk. Det har aldrig tidligere skabt problemer, mener tillidsmanden. Men lige nu er situationen noget opkørt.
- Vi går på en knivsæg og er måske ikke så åbne, som vi plejer at være. Tingene kan også misforstås i denne situation. Muhammed-tegningerne har støttet nogle i deres holdninger imod muhamedanere, siger John Falbe Hansen. Han henviser til, at småting i dag kan skabe en ophidset debat.
Blandt andet havde en dansk kollega for et par dage siden en t-shirt på med reklame for Jyllands-Posten. Det fik en anden kollega med indvandrerbaggrund til at starte en hidsig diskussion.
- Men det er fordi, konflikten er trukket så langt ud, som den er. Pressen kører en vis skævvridning af tingene. Nu er det pludselig imamerne, der har hele skylden, og man glemmer at give Jyllands-Posten deres del af skylden, siger han til Arbejderen.

Integrationen fortsætter
På virksomheden Micro Matic i Odense har den aktuelle situation ikke skabt problemer, vurderer tillidsmanden, Mogens Madsen.
- Men det, jeg hører rundt omkring, er, at Jyllands-Posten har begået en fejl. Avisen har ikke taget hensyn til, at man faktisk træder på muslimerne. Vores integrationsarbejde har ikke taget skade af det her. Vi vil fortsætte med at have ti procent indvandrere ansat, siger Mogens Madsen til Arbejderen.
Siden 1996 har det været en del af personalepolitikken hos Micro Matic, at ti procent af de omkring 500 ansatte skal være indvandrere.
Mohamed Ali er buschauffør hos Arriva i Silkeborg. Han er træt af, hvad debatten om tegningerne har ført med sig. Han oplever blandt andet, at nogle folk bliver ophidsede, fordi han er mørk i huden. Han er også ked af, at Danmarks positive ry er blevet skadet ude i verden.
- Hvis debatten fortsætter, som den kører nu, bliver forholdet mellem danskere og indvandrere dårligere. Jeg kan godt følge danskernes følelser over, hvad der sker i de arabiske lande. Vi har lov til at sige vores mening i Danmark. Det gør jeg også, når jeg diskuterer med danskere. Jeg skal nok klare mig. Men danskerne skal respektere vores religion. Jeg er ikke længere gæst i Danmark. Jeg er dansker, siger han til Arbejderen.
Mohamed Ali skal tale ved demonstrationen for tolerance, respekt, dialog og demokrati på lørdag i Silkeborg. Bag initiativet står blandt andre LO og 3F.

Danmark optræder som kolonimagt
Indvandrerdebatten er kørt for langt ud på Christiansborg i forhold til, hvad der er tilladt, mener fællestillidsmand på Kirsebærhavens plejehjem i Valby ved København, Jean Petersen.
- Det har været for nemt at sige, at det er o.k., fordi vi har ytringsfrihed. For hvad betyder det, at vi har ytringsfrihed? Den gælder for alle og er under ansvar, understreger hun.
- Vi har ikke problemer på arbejdspladsen, men uden for arbejdspladsen er der andre holdninger til os, fordi vi har en anden farve. Danskerne har svært ved at skelne mellem indvandrere, flygtninge og muslimer. Det er den samme gruppe for danskere. Den politiske dagsorden i Danmark har længe været at skære alle over en kam. Det styres meget af medierne. På arbejdspladsen kender vi hinanden, men nogle er da bekymret for, om der nu bliver krig, siger Jean Petersen.
- Generalisering er absolut den værste måde at skabe dialog på. Det her har klart skadet integrationen. Når arbejdsgivere, der ikke i forvejen kender indvandrere, ser de billeder fra de arabiske lande, er de ikke så villige til at ansætte indvandrere på arbejdspladsen.
Jean Petersen er selv kristen. Men hun bryder sig ikke om den nye drejning, debatten har fået, hvor man taler om gode og dårlige muslimer.
- Jeg kommer fra Malawi, der har været underlagt en kolonimagt. Danmark opfører sig som en kolonimagt. Den politik, kolonimagten brugte ved at spille grupper ud mod hinanden, føres nu også i Danmark ved at kalde nogle gode og dårlige. Muslimerne skal bekæmpe hinanden. Blandt andet er den nye gruppe af moderate muslimer med til at forplumre debatten.