Det er dybt problematisk, at de nuværende terrorlove stækker accepterede demokratiske udtryksformer, mener Greenpeace, som nu skal i landsretten i appelsag
Torsdag den 2. februar indleder Østre Landsret en principiel ankesag: For første gang skal Landsretten tage stilling til, om en organisation kan straffes efter de nye terrorlove for en aktion, som dens medlemmer har foretaget.
- Det her er en alvorlig sag for Greenpeace og alle andre, der benytter sig af civil ulydighed. Netop denne aktionsform har igennem tiden bidraget positivt til samfundsforandringer, fortæller Mads Christensen, kampagnechef i Greenpeace til Arbejderen.
I oktober 2003 trængte Greenpeace-aktivister ind i Landbrugsrådets bygning på Axeltorv og hængte et banner ud af vinduet og samlede underskrifter ind i protest mod landbrugets massive brug af gensplejset foder.
For den forbrydelse har aktivisterne taget det fulde ansvar og betalt deres bøder. Men de nye terrorlove som regeringen har vedtaget, betyder at også selve organisationen Greenpeace er blevet dømt for 'terrorhandlingen'.
- Hvis Landsretten stadfæster, at civil ulydighed ikke hører hjemme i Danmark vil elevbevægelser, miljøbevægelser og fagforeninger i værste fald langsomt blive tvunget til helt holde op med at lave civil ulydighed som en del af deres politiske kamp, fordi de ikke har råd til at betale de store bøder. Eller også vil de folkelige bevægelser være nødt til at lave deres aktioner fordækt og med hætter på. Det synes jeg er en trist demokratisk udvikling, advarer Mads Christensen og fortsætter:
- Der er på tide, at terrorlovene tages op til revision. Jeg synes regeringen skal evaluere hvordan de nuværende terrorlove virker, når man til foråret skal overveje nye stramninger. Det er dybt problematisk, at de nuværende terrorlove stækker accepterede demokratiske udtryksformer. I stedet bør loven skrues sammen som i Sverige og Norge, hvor terrorlovene slet ikke rammer så bredt.
I juni sidste år idømte Københavns Byret organisationen Greenpeace en bøde på 30.000 kroner for ulovlig indtrængen. Både Greenpeace og anklagemyndigheden har anket byrettens dom: Greenpeace fordi sagen er principiel, og anklagemyndigheden fordi man ikke mener at bøden var stor nok og derfor ikke afskrækkende nok.
Da Greenpeace blev dømt i byretten mødte en række aktive folk fra miljø- og fagbevægelser op med faner udenfor retten. Greenpeace overvejer for øjeblikket, om de vil opfordre til det samme foran landsretten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278