Dommen mod eksklusiv-aftaler lægger vægt på den enkeltes ret til at være usolidarisk og ukollektiv. Det sættes over retten til at organisere sig og kæmpe, mener Jørgen Petersen

- Det er ingen tvivl om, at retten til at stå uden for en forening er blevet styrket. Det signal, der ligger i dommen, kan også få betydning for andre områder. Det generelle budskab er, at man også beskytter retten til at stå uden for en organisation.
Det siger arbejdsretsekspert og professor ved Københavns Universitet, Jens Kristiansen, i Børsen. Han mener, at det nu vil være meget vanskeligt at praktisere eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked. Folketinget bliver nød til at ændre foreningsfrihedsloven.
SF`s arbejdsmarkedsordfører, Ole Sohn, mener ikke, at domstolens afgørelse pålægger Danmark at lave en lov imod eksklusivaftaler. Det er op til fagforeninger, arbejdsgivere og Folketinget at afgøre hvad der nu skal ske og om der skal ændres noget, påpeger han.

Personlig frihed vinder
Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet mener, at den politiske kultur i Danmark gør, at afgørelsen vil blive fuldt op med lovgivning. Han vurderer over for Arbejderen, at det vil skabe mere uro og ballade på de mindre og uorganiserede arbejdspladser.
- Det er en lidt overraskende udfald som vi har set. Afgørelsen betyder, at den personlige frihed altid vil stå over fagbevægelsens interesser for kollektive rettigheder. Men det er en tendens vi ser i hele Europa, siger Jørgen Steen Madsen, der mener det er en politisk afgørelse.
Det er Jørgen Petersen, formand for Danmarks Kommunistiske Parti ML, helt enig i.
- Dommen er en del af den glidning, der er sket over mange år, hvor vi går fra de kollektive rettigheder til de individuelle rettigheder. Det er en tendens på mange områder i samfundet, som vinder frem i takt med den nyliberale politik. Man lægger vægt på den enkeltes ret til at være usolidarisk og ukollektiv. Det sættes over arbejdsklassens ret til at organisere sig og kæmpe som klasse, siger Jørgen Petersen til Arbejderen.

Styrkeforhold
Menneskerettigheder er heller ikke noget en gang givet, men afgøres af styrkeforholdet mellem arbejderklasse og kapitalen, påpeger DKP/MLs formand.
- Da menneskerettighederne blev defineret efter Anden Verdenskrig tog de afsæt i det styrkeforhold der var på det tidspunkt. Dengang blev der lagt stor vægt på de sociale rettigheder. Der var retten til et arbejde og retten til en bolig, retten til livet og retten til en uddannelse. Nu er arbejderklassen er på tilbagetog og så vinder det modsatte, retten til den private ejendomsret og kapitalens ret til at udbytte og udplyndrer, siger Jørgen Petersen.
Beskæftigelsesminsieter Claus Hjort Frederiksen har allerede bebudet, at han vil fremlægge et lovforslag, som lever op til den ændrede retspraksis. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kræver, at loven ikke kun får konsekvenser for lønmodtagere, men også skal omfatte liberale erhverv.