Skifteholdsarbejde slider på kroppen, og det er ikke noget som kroppen vænner sig til, som mange påstår. En konference sidst på måneden sætter fokus på skifteholdsarbejde

af Thora Brendstrup, speciallæge i arbejdsmedicin
Det er vores valg.
Denne parole er den vigtigste.
Sandheden er, at hvis man selv kan få lov at vælge sin arbejdstid, så virker arbejdet på skæve tider ikke nær så belastende på helbredet, som hvis arbejdstiden er noget, man får trukket ned over hovedet.
Generelt set viser forskningen, at der er øget risiko for mavesår og øget risiko for hjertekarsygdomme for dem, der arbejder på skiftehold. Dertil kommer, at de fleste skiftearbejdere klager over mavebesvær, søvnbesvær og stor træthed.
Men i den nyeste forskning ser det ud til, at nogle af disse helbredsskader kan mindskes, hvis man selv får indflydelse på sine skæve arbejdstider.
Hvis man føler, at man har det godt med de skæve tider, fordi man kan kompensere ved at være mere til stede hos familien, så slider det nok ikke så meget på helbredet, som det gør, hvis arbejdstiden er noget, som arbejdsgiveren dikterer.
Det er derfor skræmmende at læse, at i den grafiske branche har en tredjedel fået ordrer om ændrede arbejdstider, uden at de har haft indflydelse på det. Det slider på helbredet. Nok specielt på hjerte og kredsløb.
Man kan have et billede af en vippe inde i sit hoved:
På den ene ende af vippen kan man lægge alt det negative ved at gå på arbejde på skæve tider: Dårlig søvn, langvarig træthed, kludder med maven, øget irritabilitet, stress og dårlig hukommelse.
På den anden ende af vippen kan man lægge det positive: Lønnen er bedre, muligheder for at samle fridage sammen, at kunne være hos børnene om dagen.
Så er det lige om man kan få den vippe til at balancere: Kan man få så stor indflydelse på sin arbejdstid, at man kan få de positive ting til at opveje de negative ting ved de skæve tider?

Det er vores arbejdstid
Jamen hvordan skal man dog blive enige om, hvordan arbejdstiden tilrettelægges bedst muligt?
Nogle har behov for at være hjemme i dagtimerne, mens børnene er små. Andre vil foretrække at knokle mange timer på hverdagene og samle så megen fritid sammen som muligt til at være hos familien i weekenderne.
Det er derfor genialt at have en pulje penge, som den enkelte frit kan anvende efter eget behov, sådan som slagteriarbejderne har fået det.
Men det er uhyre vigtigt, at man foretager sine valg ud fra en solid viden om, hvad det er man byder sit helbred.

Det er vores helbred
Kroppen har et biologisk ur, der følger lyset. En af grundene til at vi vågner om morgenen er, at kroppen begynder at producere en mængde binyrebarkhormon, der sætter gang i mange af kroppens funktioner.
Kroppen begynder også at producere et andet stof, som holder os vågne. Dem, der mangler det stof, falder i søvn hele tiden!
Kropstemperaturen svinger over døgnet: Den er lavest ved 3-4 tiden om natten. Alle har erfaret at blive kuldskær på den tid af døgnet.
Mavens og tarmenes enzymer til fordøjelse er formentlig også mest aktive i dagtimerne.
Kroppens evne til at tilpasse sig skæve tider er begrænset. Men selvfølgelig er der individuelle forskelle. Eksempelvis er A-mennesker bedre til at vågne meget tidligt om morgenen. Og B-mennesker er bedre til at holde sig vågne om aftenen.

Man vænner sig ikke til det
Det er en myte om, at man vænner sig til de skæve arbejdstider.
Det passer ikke: Kroppens evne til at tilpasse sig skiftende arbejdstider nedsættes med alderen. Ideelt set burde der derfor være begrænsninger på natarbejdet for ældre medarbejdere.
Det er også en myte, at man kan vænne sin krop til et fast skema. Kroppens biologiske ur kræver fortsat, at man sover, når det er mørkt og er aktiv i dagtimerne.
Men nogen klarer det bedre end andre.

Mange har besvær
Mennesker på skiftehold har mange klager:
10-20 procent har så mange klager, at de kun er på skiftehold i få dage eller få uger: Deres krop og sind protesterer for kraftigt mod den ændrede døgnrytme. De forlader derfor hurtigt skiftearbejdet igen.
60 procent klager over søvnproblemer. Skiftearbejdere i nattevagter sover cirka to timer mindre end dagarbejdere. Den biologiske døgnrytme i kroppen gør det meget svært at sove længe om dagen.
70 procent klager over mangel på social tid. Det giver stress og slider på hjerte og kredsløb.
De fleste skiftearbejdere klager over problemer med fordøjelsen. Det skyldes formentlig at fordøjelsesenzymerne er mest aktive om dagen. Det skyldes ikke nødvendigvis, at skiftearbejderne spiser forkert.
De fleste skiftearbejdere klager over øget træthed. Det skyldes blandt andet mangel på søvn. Træthed giver langsomhed og usikre bevægelser. Noget der ligner en let beruselse.

Dem der klarer alt
Så er der 10-20 procent af skiftearbejderne, der aldrig klager over noget som helst. Vi ved ikke, om det er fordi de fortrænger deres helbredsproblemer, eller om de bare er rigtig gode til at tilpasse sig.
Og vi ved ikke, om de får helbredsproblemer på længere sigt alligevel. Selvom vi som eksperter kraftigt fraråder fast natarbejde eller mere end tre til fire nattevagter i træk, så er der en gruppe, der arbejder fast nat og som siger, at de trives med det. Gad vist hvordan det går dem på lang sigt?

Egne vaner
Når man skal have vippen til at balancere, må man også kigge på sine egne vaner: Hvis man ryger, slider dette også på hjerte og kredsløb. Rygning skal altså ligge på den negative ende af vippen.
Kostens sammensætning får også indflydelse: Sund kost skal ligge på den positive ende af vippen, det nedsætter blodets fedtindhold og dermed mindskes risikoen for hjerte-karsygdomme.

Artiklen har tidligere været bragt i Arbejde & Sundhed, december 2005. Tidsskriftet udgives af Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere i samarbejde med Samarbejdet Arbejdere Akademikere.

Skifteholdskonference

Lørdag den 28. januar klokken 10-15 i HK-Huset på Artillerivej 30, København.

Paneldebat og oplæg af blandt andet Henning Søe, enlig metal-far, læge Thora Brendstrup fra 3F og Anders Laubjerg, formand for Metal afdeling 1.

Mindre af det og mere indflydelse på det. Sådan lyder overskriften på konferencen, der skal være med til at sætte dagsordenen til de næste overenskomstforhandlinger.
Alle tillidsfolk er velkomne. Pris 100 kroner. Tilmelding til info@medieogkommunikation.hk.dk

Arr.: Skifteholdsinitiativet der er dannet af en kreds af københavnske fagforeninger.