Der bliver ikke plads til folkelig indflydelse, hvis vandværkerne omdannes til aktieselskaber. Det er simpelthen forbudt ifølge loven om aktieselskaber

Dørene bliver effektivt lukket, og politikerne sat uden for indflydelse hvis regeringen tvinger kommunerne til at omdanne deres vandværker og spildevandsanlæg til aktieselskaber.
Sådan lyder advarslen fra Kommunernes Landsforening (KL).
- Kommunen må ikke have bestemmende indflydelse over et vandværk, der er omdannet til aktieselskab. Den model hænger ikke sammen med, at vi har en lang tradition for folkestyre og folkelig kontrol med de forsyningsselskaber, som er helt vitale for, at vores hverdag hænger sammen, siger formanden for Miljø- og Forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Vallensbæk Kommune, Kurt Hockerup, til Arbejderen.
Efter hans opfattelse må den omorganisering af vandsektoren, som regeringen lægger op til, give anledning til nogle principielle overvejelser fordi folkestyret bliver omdannet til et virksomhedsstyre.
I oktober sidste år fremlagde regeringen en række forslag til, hvordan de danske vandværker- og spildevandsanlæg skal se ud for fremtiden. Her foreslås blandt andet, at de kommunale vandforsyninger skal omdannes til selvstændige aktieselskaber.

Miljøkonsekvenser
Det risikerer at få konsekvenser for miljøet, advarer Kurt Hockerup.
- Flere kommuner har indført en grundvandsfond, hvor de lægger penge til side til projekter, der skal sikre, at vi også har rent grundvand om 100 år. Det kan eksempelvis være at opkøbe landbrugsjord og plante skov, så vi slipper for spøjtegifte. Men hvis vandværkerne fremover skal konkurrere på prisen, risikerer vi, at mijøet på sigt bliver taberen, understreger han.
- Det er ikke længere politikerne, men derimod markedskræfterne og den daglige ledelse som får retten til at stå for selskabets drift.

Ingen offentlighed
Men også borgerne vil få at mærke hvis deres vandværk pludselig omdannes til et aktieselskab, advarer Uffe Thorndal, borgmester i Hørsholm og medlem af Dansk Vand- og Spildevandsforening`s (DANVA) bestyrelse.
- Loven om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for aktieselskaber. Det betyder, at det bliver meget vanskeligere for borgere, politikere og medier, at kontrollere de vigtige forsyningsselskaber. Et aktieselskab er helt lukket. Både bestyrelsesmedlemmer og ansatte er underlagt loven om aktieselskaber, og det betyder en helt anden lukkethed end vi kender fra en offentlig forsyningsvirksomhed.
- Der er ingen folkevalgte som kan stilles til regnskab. Indsigt i den slags informationer vil ofte være hemmelige - af hensyn til selskabets konkurrence og fordi aktieselskabsloven stiller strenge krav for, hvor meget man må offentliggøre, konstaterer han.
Derfor er det paradoksalt, at regeringen udfører sit slag mod de offentligt ejede vandselskaber under overskriften 'større gennemsigtiged'. Resultatet bliver jo det stik modsatte, advarer Uffe Thorndal.
Han har selv været medlem af bestyrelser i kommunale aktieselskaber:
- Det var ubehageligt. Jeg sad i en krydsild. På den ene side skulle jeg som folkevalgt varetage borgernes interesser. På den anden side måtte jeg ikke fortælle de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvad der foregik. Selvom kommunen har repræsentanter i bestyrelsen, så må de ikke repræsentere kommunalbestyrelsens synspunkter, forklarer Uffe Thorndal.

Regler for salg
Men regeringen har flere tiltag i sit idékatalog, der skal sætte privatiseringen på skinner:
For første gang skal der fastsættes regler for, hvordan en kommune kan sælge sit vandselskab: Kommunerne kan få 40 procent udbetalt med det samme eller 60 procent udbetalt over ti år - resten af salgsindtægterne tilfalder staten.
Det er præcis samme model, som har fået en lang række kommuner til at sælge ud af deres lokale elselskaber.
Ved samme lejlighed afskaffes det såkaldte hvile-i-sig-selv princip. Denne model har hidtil sikret, at der ikke kunne tjenes penge på vandforsyning.
Regeringen nævner ikke ordet 'privatisering' een eneste gang i sit udspil - men Dansk Industri (DI) formår at læse imellem linjerne. I sit høringssvar, skriver DI at ved at afskaffe hvile-i-sig-selv princippet, gør man det '...mere attraktivt at udlicitere driftsopgaverne på vandområdet...'
Regeringen ventes at komme med et konkrete lovforslag til foråret.