15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampagne imod besættelsen

Kampagne imod besættelsen

Tirsdag, 10. januar, 2006, 00:00:00

¤¤Nej til Krig¤¤ sætter gang i en ny bred kampagne for at få de danske tropper hjem. Den skal mobilisere til international demonstration mod krigen den 18. marts

Med uddelingsaviser, debatmøder, gadeaktioner, en hjemmeside og demonstrationer vil Nej til Krig sætte gang i en ny kampagne for at få de danske soldater hjem fra Irak. Kampagnen kommer til at kører under parolerne, 'Stop Foghs krig, tropperne hjem nu!'
- En dansk soldat dræbt er én for mange. Krigen har kostet over 2.000 amerikanske og koalitionssoldater livet og over 100.000 irakere. Vi opfordrer organisationer og enkeltpersoner til at deltage i en bred kampagne for at få de danske tropper hjem, siger Carsten Andersen, medlem af ledelsen i Nej Til Krig.
Kampagnen tager netop udgangspunkt i, at et flertal af befolkningen ikke støtter besættelsen.
Den sidste Gallupmåling i december viste, at 52 procent mener, at det var en forkert beslutning, da regeringen og Dansk Folkeparti vedtog at sende soldater i krig.
60 procent af danskerne er uenige i grundlaget for krigen og der er også et flertal mod regeringens politik når det gælder tilbagetrækningen af de danske styrker.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale vil om kort tid stemme ja til, at de danske soldater bliver i Irak mindst et halvt år mere. Men både S. og R siger samtidig, at de mener besættelsen skal ophøre den 1. juli.
Kampagnen forsøger at inddrage fagforeninger, NGO`er, uddannelsesorganisationer, politiske partier og enkeltpersoner. Samtidig bliver modstanden imod krig og besættelse et tema på Danmarks Sociale Forum, som bliver afviklet på Frederiksberg Gymnasium i København fra den 3. til 5. februar.
Kampagnen skal blandt andet mobilisere til protester på tre års dagen for krigen imod Irak. Lørdag den 18 marts er en international protestdag imod besættelsen af Irak, hvor der er demonstrationer i mange lande.
I København starter kampagnen i morgen med et møde på Medborgerhuset Blågården klokken 19. I Odense starter kampagen på torsdag med et opstartsmøde i Ungdomshuset klokken 19 og endelig sparker Århus gang i kampagnen på tirsdag den 17. januar med et møde på Hovedbliblioteket klokken 16.30. Umiddelbart efter mødet i København får kampagnen sin egen hjemmeside på stopfoghskrig.dk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jan. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland