En indsats for et bedre arbejdsmiljø kunne få flere til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og dermed være med til at finansiere den offentlige sektor i fremtiden

Regeringen kunne med fordel kigge nærmere på, hvorfor en stigende del af dem, der forlader arbejdsmarkedet i utide, begrunder det med helbredsmæssige problemer.
- For 600.000 af de 900.000 helårspersoner, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet, gælder det oven i købet, at helbredsproblemerne ofte kan føres tilbage til dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, siger Finn Kenneth Hansen, forskningsleder ved Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA).
Han ser en lige linje mellem dårligt arbejdsmiljø og de mange mennesker på offentlige ydelser som førtidspension, sygedagpenge, revalidering, fleksjob, skånejob eller ledighedsydelse, der alle er direkte relateret til modtagerens helbred.
Finn Kenneth Hansen er enig med regeringen og Velfærdskommissionen i, at der bliver flere ældre at forsørge i fremtiden. Han er blot ikke enig i, hvordan man sikrer finansieringen af den offentlige sektor.
I Den Sociale Årsrapport slår han fast, at der i de sidste 30 år konstant har været 25 procent i de erhvervsaktive aldersgrupper (18-66 år), som har været ikke-beskæftigede eller ikke været selvforsørgende. Det er oplagt at kigge på de mekanismer, som er med til at holde store grupper uden for arbejdsmarkedet for at vende den nuværende trend.
- De mekanismer er skyld i, at der hvert år er personer i den erhvervsdygtige alder, som kommer på offentlig forsørgelse. De sidste ti år har tendensen været, at en stigende del trækker sig tilbage af helbredsmæssige årsager. Derfor vil der være en stor gevinst ved at bekæmpe den helbredsmæssige udstødelse. Det vil give basis for, at der kommer flere i arbejde og der er meget mere perspektiv i at få flere i arbejde end i at skære ned på velfærdsydelserne - både for den enkelte og for samfundet, understreger CASA-lederen.