Forskerne bag social årsrapport fastslår, at regeringen burde satse mere på uddannelse som middel til at få folk i arbejde

Hvis regeringen mener det alvorligt, at der skal flere i beskæftigelse, så skal de satse på uddannelse.
Hele 47 procent af de arbejdsløse, som har gennemført støttet uddannelse på en erhvervs- eller voksenuddannelsesinstitution, er selvforsørgende efter godt tre år. Uddannelse er dermed det arbejdsmarkedspolitiske redskab, der bedst lever op til den formulerede hensigt at skaffe folk tilbage på arbejdsmarkedet, fremgår det af Den Sociale Årsrapport 2005, som netop er blevet offentliggjort.
- Det er tankevækkende, at uddannelse på lidt længere sigt er den mest effektive indsats, eftersom det har været VK-regeringens politik at skære ned på netop uddannelse som arbejdsmarkedspolitisk indsats, siger Henning Hansen til Arbejderen. Han er konsulent i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og én af medforfatterne på rapporten.
Han hentyder til, at uddannelse er det redskab, som har været udsat for den største nedskæring fra regeringens side. Fra 2001 til 2004 faldt deltagerne i uddannelsesforanstaltninger med hele 35 procent.
- Det kan hænge sammen med, at der er kommet flere i arbejde. Det har i sig selv nedbragt behovet for uddannelse, siger Erling Bonnesen (V) til Arbejderen.
Han sidder i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og betegner såvel regeringens samlede beskæftigelsesindsats som løntilskudsordningen som en succes. Han mener ikke, at der med afsæt i Den Sociale Årsrapport er brug for en gennemgribende omlægning af indsatsen.
Men løntilskudsordningen, som er regeringens foretrukne værktøj, er mindre effektivt til at gøre de arbejdsløse selvforsørgende, viser årsrapporten. 40 procent af de arbejdsløse, der har været i job med løntilskud, klarer sig selv, når der er gået tre år.
- I den forbindelse er tidshorisonten vigtig. Selvforsørgelsesprocessen tager tid, og det er bemærkelsesværdigt, at løntilskud er en meget hurtigtvirkende indsats, men at effekten med tiden ebber ud. Det forholder sig omvendt med uddannelse, som til gengæld virker på sigt, siger Henning Hansen til Arbejderen.
Han anbefaler, at VK-regeringen reviderer den aktive arbejdsmarkedsindsats og satser på det lange seje træk i form af uddannelse i stedet for at stå så hårdt på løntilskud i den private sektor, som jævnligt bliver kritiseret for at have karakter af statstilskud til virksomhedsejerne.
Erling Bonnesen er ikke modtagelig for det råd.
- Der er afsat midler nok til uddannelse. Jeg er enig i, at vi skal se på den lange bane og investere i uddannelse. Det er vejen frem. Men for mig handler det i højere grad om den rigtige prioritering af midlerne, så de kanaliseres hen, hvor de får den størst mulige jobeffekt og ikke bruges på kurser og uddannelse ud i det blå, erklærer Venstre-politikeren.