En decemberlørdag i juleindkøbenes knudepunkt på Højbro Plads i København bliver de travle forbrugere pludselig afbrudt på vejen fra Nørgaard til Illum med noget ganske uventet: en gave

af Freja Wedenborg
En lille flok piger, som frysende prøver at vende sig til den hjemlige kulde efter tre måneder i Nicaragua, deler kaffebønner ud som en julegave fra de nicaraguanske bønder til de danske skatteydere.
Dagbladet Arbejderen har spurgt Mia Nielsen og Julie Malling hvorfor.
- Vi vil gerne vise den danske befolkning at ulandsbistanden virker, og at den derfor ikke skal skæres ned med en positiv kampagne, som ikke appellerer til folks dårlige samvittighed, forklarer Mia Nielsen.
Pigerne har personligt kunne konstatere ulandsbistandens gavnlige virkning.
- Vi har rejst i Nicaragua i tre måneder igennem Mellemamerika-komiteen. I halvdelen af tiden boede vi på landet. Her samarbejdede vi med et Danida-støttet jordlegaliserings-projekt, der hedder ENDEFTI, som bliver udført i samarbejde med tre af de store nicaraguanske bondeorganisationer, fortæller Julie Malling.
- Efter at bønderne og de fattige gjorde oprør mod Somoza-diktaturet med den sandinistiske revolution i 1979, blev den jord, som før blev ejet af nogle få godsejere, fordelt til bønderne samtidig med at blandt andet hospitals- og sygehusvæsnet blev offentligt.

Forskellene vokser
- Siden er de borgerlige kommet til magten igen, og det har øget forskellen på rige og fattige. Samtidig er det et stort problem, at bønderne ikke har skøder på den jord, der blev uddelt under revolutionen, fordi det betyder, at de ikke kan investere og øge deres produktion. Og der er det, der er ENDEFTI-projektets formål at uddanne bønderne til at stå sammen, blandt andet som i det kooperativ, vi boede i dernede, siger Julie.
- Vi hjalp til i marken om formiddagen med at høste kaffe og fælde banantræer. Men jeg tror, vi alle sammen var enige om, at det ikke var det arbejde vi lavede, som nyttede noget. Det var den solidaritet, vi viste ved at komme og se, hvordan de lever i Nicaragua, der nyttede, fortsætter Mia.
- Rejsen var skruet sammen på den måde, at før vi tog af sted, var der inkluderet 14 dages højskoleophold, hvor vi lærte om Nicaraguas kultur, historie og aktuelle situation, forklarer Julie.
- Da vi kom derned, var der en uges sprogskole, og derefter var vi ude i landsbyerne i seks uger. Siden havde vi en politisk/kulturel uge i revolutionsbyen Leon, hvor vi også arbejdede med at istandsætte et hus for voldsramte kvinder.
- Til sidst havde vi en uges evaluering et rigtig lækkert sted. Og så valgte de fleste at rejse videre i en til tre måneder bagefter.
- Inden jeg tog af sted, var jeg måske lidt bange for, om vi nu skulle ned og belære nicaraguanerne om, hvordan de skal organisere sig. Der har jo været revolution, så de har allerede nogle stærke organisationer. Men det synes jeg slet ikke, at projektet har været præget af. Det hele har været meget på deres præmisser. siger Julie.
Solidaritet skal netop, når det er bedst, gå begge veje, og på spørgsmålet om hvad pigerne har lært af nicaraguanerne svarer Mia:
- At høste bønner! Og så at de, selv om de har så lidt, har så positivt et syn på fremtiden. Det er virkelig et folk der kæmper, og det får vores problemer herhjemme til at virke meget små.

Mindre bistand
Hvordan kan det være pigerne er så bange for, at der skal skæres i udviklingsbistanden?
- Siden VK-regeringen kom til, er der blevet skåret over to milliarder i bistanden. Vi opfylder stadig de internationale krav, men de er blevet sænket fra én procent af bruttonationalindkomst til 0,7 procent. Så det er simpelt hen ikke godt nok. Hvis man ser på udviklingsbistanden siden 2001, er den faldet drastisk, og det synes jeg er pinligt, når Danmark kun bliver rigere og rigere.
- Det regeringen vil skære på bistanden, det går ud over oplysningspuljen. Så netop projekter som vores, der er meget vigtige for demokrati og stillingtagen, bliver meget svære at lave i fremtiden.

2015-målene hænger i en tynd tråd
- Allerede nu ved man at OECD-landenes 2015-mål, som skulle halvere fattigdommen i u-landene og blandt andet sikre ret til skolegang, ikke kan lade sig gøre, fordi der er flere regeringer rundt om i verden som har skåret ned.
- Det handler jo om, hvordan man ideologisk vil finansiere pengene til de fattige; om det skal være over skattebilletten eller ved hjælp af private bidrag. Hvis det bliver det sidste, kan man frygte, at det for fremtiden mest bliver katastrofehjælp som tæpper til Asien, der kan få folk til at støtte. Og det vil gå ud over mere langsigtede projekter som vores, supplerer Julie.
Men hvorfor er det overhovedet vores ansvar hvordan de klarer sig i Nicaragua? Kan de ikke bare låne pengene?
- Netop med verdenshandelsorganisationen, WTO, er der jo det kæmpe problem, at det er så udemokratisk, svarer Julie.

WTO kræver brugerbetaling
- Det er de rige lande, der bestemmer, og så siger man for eksempel til Nicaragua, som er det land, der har den største gæld i WTO, at I må gerne låne penge, men til gengæld skal jeres skolesystem eller jeres sygehusvæsen ikke være gratis længere. Så man går ind og udhuler den offentlige sektor, og skaber dermed langt større skel mellem de rige og de fattige.
- Hvis det stod til mig, skulle man eftergive ulandsgælden til alle de fattige lande i verden. Der er så stor forskel på de rige og fattige lande, at selvfølgelig har vi råd til at eftergive gælden. Det handler bare om at prioritere på den rigtige måde, mener Julie.
Og hvad er det så, pigerne håber Hr. og Fru Danmark tænker, når de får stukket en pose kaffe i hånden på vej til og fra julegaveindkøbene?
- Jeg håber, at de lige stopper op i deres hverdag og ser på billederne af de nicaraguanske kaffebønder og på deres budskab, som jo er: Vi skal ikke skære mere ned i udviklingsbistanden, for det virker. Brug din stemme og tænk på det næste gang de stemmer, slutter Mia.

Mellemamerika-komiteen arrangerer hvert år rejseophold i Nicaragua og Guatemala.
Billetten koster cirka 26.000 kroner og dækker kost, logi og undervisning i tre måneder samt et års flybillet, så man kan forlænge sin rejse efter ønske. Læs mere på www.ma-komiteen.dk eller www.takforkaffe.com