Ny politi- og domstolsreform på 527 sider betyder mere centralisering og giver ikke bedre klagemulighed over politiet

Mere centralisering af både politi og domstole. Det er den røde tråd i det forslag til en ny politi- og domstolsreform, som justitsministeren offentliggjorde i sidste uge.
Reformen medfører store adminstrative ændringer. Antallet af politi- og retskredse skæres voldsomt ned. Men der blev ikke plads til at sikre en uafhængig instans for klager over politiet.
- Det er meget påtrængt, at få sikret et uvildigt system, der kan sikre, at borgeres klager over politiet bliver behandlet uvildigt og ikke som i dag af en statsadvokat og embedsmænd, der spiser frokost med de politifolk, de skal overveje at rejse sag mod, fastslår advokat og retspolitisk ordfører for Enhedslisten, Line Barfod, overfor Arbejderen.
- Men vi skal også have adskilt politi og anklagemyndighed fra hinanden. Det er vigtigt at sikre at der sker to forskellige vurderinger af om der skal rejses tiltale mod en borger. Politiet kan nemt have den opfattelse af de har fanget den eneste rigtige, og den holdning risikerer at smitte af på anklagemyndigheden som i dag er en del af politiet, siger Line Barfod.
Men nogle nye tiltag blev der plads til i den store reform af domstolssystemet. Største ændring er, at nævningerne ikke længere skal være alene, når de skal afgøre om en tiltalt er skyldig eller ej. Fremover skal også de juridiske dommere sidde med ved bordet.
Den model får Dansk Retspolitisk Forening til at rynke brynene.
- I et demokratisk samfund er det godt med folkelig indflydelse på straffesystemet. Det fastslår Grundloven. Ellers ender vi med et system, hvor det kun er professionelle jurister, der vurderer en sag og straffer folk. Almindelige mennesker repræsenterer den sunde fornuft i domstolssystemet. Hvis nævningene bliver stækket, kobler vi domstolene fra folket, advarer advokat og formand for Dansk Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, overfor Arbejderen.
Han er igang med at tygge sig igennem det i alt 527 sider lange lovforslag, som bliver fremat i Folketinget i begyndelsen af 2006.
Reformerne skal efter planen træde i kraft samtidig med ændringerne af det kommunale landkort den 1. januar 2007.

---

Politi- og domstolsreform
* Antallet af politikredse skæres ned fra 54 til 12.
* Der oprettes tolv hovedpolitistationerne - Aalborg, Holstebro, Århus, Horsens, Esbjerg, Odense, Næstved, Roskilde, Helsingør, Glostrup, Rønne og København - der fremover skal koordinere indsatsen i hver enkelt politikreds.
* Som udgangspunkt vil det kun være de 12 hovedpolitistationer som bliver døgnbemandet. Det betyder at store byer som Randers eller Hillerød ikke kan være sikre på at have betjente døgnet rundt.
* Det skal fremover ikke være et krav at politidirektøren (den tidligere politimester) har juridisk baggrund.
* Antallet af byretter skæres ned fra 82 til 22. Det betyder, at politiet skal bruge mere tid på at køre rundt med fanger mellem arresthuse og byretter.
* Fremover skal nævningene ikke længere votere i enrum, men sammen med to dommere.