Ifølge Red Barnet lever cirka 90.000 danske børn i fattige familier. Det er ikke sundt. BcIfølge Red Barnet lever cirka 90.000 danske børn i fattige familier. Det er ikke sundt

Børn i fattige familier har et dårligere helbred end deres jævnaldrende
- Undersøgelser fra Institut for Folkesundhed slår fast, at børn i fattige familier har et dårligere helbred end deres jævnaldrende. De lider ofte af astma og bronkitis og er oftere syge og har et større forbrug af medicin, siger Kirstine Sørensen fra Trygfonden.
Hun deltager i den fattigdomshøring, som Rådet for Socialt Udsatte har indkaldt til.
Det er ikke kun fysisk, at børnene lider under at komme fra fattige kår. I kølvandet på fattigdom følger også psykiske problemer.
- En pige på 12 år, der stadig har sine gamle børnemøbler stående, inviterer ikke jævnaldrende hjem på besøg fordi hun skammer sig over sit værelse, fortsætter Kirstine Sørensen.
Hun bakkes op af Red Barnet.
- Når børnene mistrives i skolen, mister de samtidig forudsætningen for at få fuldt udbytte af undervisningen og få kammerater. På den måde kommer børn fra fattige familier ofte endnu længere bagud på point. Det bliver ikke bedre af, at der de sidste år er skåret massivt ned på de gratis oplevelser, som skoler og daginstitutioner trods alt har kunnet give børnene. Der er brug for positiv særbehandling i belastede områder. Vi ved det koster, men pengene skal findes, fastslår Dorrit Hermann fra Red Barnet.

Dårlig samvittighed
Også børnenes forældre lider: De har ofte kronisk dårlig samvittighed fordi de ikke kan give deres børn de samme oplevelser som andre børn.
En af dem er Ole Eriksen, der er på kontanthjælp.
- Når jeg i weekenden får besøg af mit barn, er der kun råd til at sætte 100 kroner af i mit stramme budget, til at vi kan være sammen. Det betyder, at vi suser en del rundt i naturen og nyder de gratis glæder. Det betyder, at mit barn leger meget med de andre børn, når vi endelig ses. Jeg ville også godt have mulighed for at give en tur i biografen, fortæller Ole Eriksen.
Hos Mødrehjælpen nikkes der genkendende til Ole Eriksens beskrivelse.
- Flere mødre og fædre bliver dagligt mindet om, at deres børn ikke kan få de samme oplevelser som andre børn. Det er svært hver gang, der skal findes 100 kroner til et idrætsarrangement eller en skoleudflugt Så er følelsen af at være mor, ikke ligefrem en succesoplevelse. Hvad gør man så? Nogle tvinges til at tage dyre lån. De kan ikke låne i banken. Det er dyrt at være fattig.
Mange er nødt til at tage aften/weekendarbejde, og det hænger ikke sammen med at være enlig mor, påpeger Susanne Fabricius fra Mødrehjælpen.

Verdens dårligste mor
Af de i alt 6.000 henvendelser, som Mødrehjælpen modtager hvert år, handler hver tredje om økonomiske problemer.
På sin hjemmeside www.mhj1983.dk har Mødrehjælpen oprettet en julekalender. Bag lågerne gemmer sig hverken chokolade eller fine tegninger - men derimod barske fortællinger fra det virkelige liv om hverdagen som enlig mor i Danmark anno 2005.
Den 1. december kan man eksempelvis læse 33-årige Sussie`s historie:
'Hvordan kunne det gå så galt? Jeg havde aldrig troet, at jeg som 33-årig skulle sidde som enlig mor til tre børn og 1200 kroner at leve for om måneden...Måske har jeg bare været uheldig, for siden jeg blev fyret fra mit arbejde for fire år siden, har jeg ikke haft held med at finde et nyt. Nogle gange har jeg tænkt, at jeg ikke var noget værd, og at der ikke var nogen, der ville ansætte sådan en som mig. Og hvordan kan jeg gøre det mod mine børn? Det har i hvert fald aldrig været meningen, at de skulle leve så usselt. Vi spiser næsten kun pasta og havregryn, fordi det er billigt, og vores køleskab er gået i stykker, men jeg har ikke råd til at købe et nyt. Så madpakkerne består af rugbrød og agurk. Øv, hvor er det synd for mine børn. Jeg føler mig som verdens dårligste mor!'

smagsprøver i iso
Fattigdommen har også bidt sig fast i de unge arbejdsløse. To af dem, der dagligt må vende hver en 25 øre og tage stilling til, om der skal prioriteres et par nye vinterstøvler eller betales af på den stigende kassekredit, er Jesper Paulsen og Silvia Papp.
- Jeg går nogle gange i ISO for at spise smagsprøver og prøve noget andet end lige de traditionelle rugbrødsmadder derhjemme. Desuden er jeg nødt til ofte at nasse hos venner og familie, fortæller Jesper Paulsen.
Han er netop fyldt 25 år. Men for få uger siden modtog han som ung arbejdsløs under 25 år, blot 4.691 kroner i kontanthjælp hver måneden. De faste udgifter er 3.300 kroner til husleje, 400 kroner til licens, kabeltv og internet, 200 kroner til telefon og 200 kroner til forsikringer.
Tilbage er der 591 kroner. De skal dække mad, tøj, transport, personlig hygiejne, sociale aktiviteter og alt det andet, der skal til for at få hverdagen til at hænge sammen. Det siger sig selv, at sådan et budget med prisniveauet på fødevarer og tøj i dagens Danmark ikke hænger sammen. Derfor har Jesper en foreløbig gæld på sin kassekredit på 45.000 som han forsøger at betale af på.
Julegaver er der ikke råd til. Derfor har Jesper aftalt med venner og familie, at han ikke giver og ikke får julegaver.
Ved siden af Jesper sidder en to år yngre pige i samme situation.
- Jeg er nødt til at spare på alting i hverdagen. Jeg spiser tit rugbrød til aftensmad. Det er ydmygende ikke at have råd til at lære andre at kende, eller vise mine venner og familie, at jeg sætter pris på dem. Det er hårdt ikke at kunne invitere folk på en middag. Udover at være fattig, risikerer man også hurtigt at blive socialt isoleret, fortæller arbejdsløse Silvia Papp på 23 år.

arbejdsløse eksperter
Livet for de fattige arbejdsløse er ikke blevet nemmere af, at regeringen i 2003 besluttede, at sætte et loft over, hvor meget bistandsmodtagere i alt må modtage fra staten, når bistandshjælp, boligstøtte og andre ydelser lægges sammen. Loven har ifølge Socialforskningsinstituttet ramt omkring 18.000 familier, siden starten af 2004.
Nu udfordrer en ny forening loven: 'Foreningen til Køb af Udtalelser fra Loftsramte Eksperter' ansætter arbejdsløse til at komme med ekspertudsagn om, hvordan loftet rammer dem. På den måde kommer de arbejdsløse lige netop under loftet. Dermed får de ret til den boligydelse, som regeringen ellers ville have taget fra dem.
Den 19. december offentliggør foreningen fem udtalelser fra loftsramte arbejdsløse.