Pensionsalderen skal hæves i takt med levealderen, og pension og ældrepleje skal afhænge af, hvor længe du har betalt skat i Danmark, foreslår AE-Rådets direktør

EU kræver det. OECD kræver det. Og Regeringens Velfærdskommission er klar til at levere varen: Højere pensionsalder.
Velfærdskommissionen ventes at komme med et udspil om at forhøje pensionsalderen gradvist, så den er tre år højere, når vi når frem til 2040. Og det er ikke noget, der får alarmklokkerne til at ringe hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, siger Lars Andersen, direktør i AErådet.
-Det vil jo være en ekstra belastning af den offentlige økonomi, at vi skal tilbringe flere og flere år af vores levetid på pension. Frygten er, at det kan gå ud over nogle af de centrale serviceområder - at vi ikke kan fastholde kvaliteten på disse områder. Så det synes vi egentlig er en naturlig og relativ udramatisk ændring af pensionssystemet, siger Lars Andersen til Arbejderen.
Men det skal være ens for alle, understreger AE-direktøren. Han henviser til AE-Rådets kritik af den såkaldte 'opsatte pension', der blev indført sidste år. Ordningen giver mulighed for at opsætte sin pensionering, og til gengæld få udbetalt højere ydelse i den resterende pensionsperiode, som så beregnes ud fra en forventet restlevetid.
- Opsat pension er et tilskud til de bedst stillede, siger Lars Andersen.
Han henviser til tal fra Statens Institut for Folkesundheden, som viser at middellevetiden for højtuddannede er klart højere end for ufaglærte. Akademikere kan derfor med fordel fortsætte i en højtlønnet stilling, spare flere penge op til sin udsatte pension og regne med at kunne leve i lang tid på sin forhøjede pensionsudbetaling, mens en nedslidt arbejder, ud over at kunne risikere mere nedslidning og dermed dårligere helbred, også simpelt hen har større risiko for at dø før han/hun kan nå at nyde mange år af pensionstilværelsen.

Efterløn skal optjenes
En generel udskydelse af pensionsalderen vil til en vis grad have samme effekt, indrømmer Lars Andersen.
- Men en højere pensionsalder kan samtidig kombineres med en mere målrettet efterlønsordning, hvor den kun omfatter dem, der har været længe på arbejdsmarkedet, foreslår Lars Andersen.
- Så får du også den effekt, at dem der er nedslidte, og måske ikke lever så længe som dem med højere uddannelse, kan trække sig tidligere tilbage.
Lars Andersen advarer samtidig mod, at man indfører denne Òoptjeningsordning' som generel model til beregning af pensionsalderen.
- Der er jo også folk, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det vil ikke være rimeligt, at de først kan gå på pension, når de for eksempel er 70.

Pension skal optjenes
Til gengæld kan Lars Andersen se en mulighed i, at folkepensionen kommer til at afhænge af, hvor lang tid man har betalt skat i Danmark.
- Når mobiliteten over landegrænserne øges, så bør du måske nok i højere grad indrette dit velfærdssamfund på, at man ikke bare kan tage til Sydeuropa hvor skatten er lav, og nyde din pension - og så komme hjem når du bliver plejekrævende.
På samme måde bør man overveje et generelt optjeningsprincip, sådan at pension med mere afhænger af, hvor længe man har betalt skat i Danmark.
- Det skal ikke gå efter hvor mange penge, man har betalt i skat, men i hvor mange år du har betalt skat i Danmark. Folkepensionssystemet er bygget lidt op efter dette princip, når det gælder vandrende arbejdstagere. Men det kunne også udbygges til andre områder, for eksempel med uddannelse.
- Når du er færdig med en uddannelse, har du en form for gæld, der skal betales tilbage over nogle år. Hvis man arbejder i udlandet og så vender hjem, når man bliver ældre, så skal man først betale denne 'gæld' tilbage, før man har ret til pension. Min pointe er, at det skal overvejes om dette princip skal skærpes, og for eksempel også omfatte ældrepleje. Sådan at det ikke er 100 procent gratis, hvis man ikke har bidraget 100 procent hertil i sit arbejdsliv, siger Lars Andersen.