Trods kampagner for ¤¤det rummelige arbejdsmarked¤¤ bliver flere og flere sorteret fra. Det gælder især ældre og arbejdsskadede, men alle aldersgrupper rammes
Flere og flere virksomheder har - med god økonomisk støtte fra det offentlige - ansat folk med nedsat arbejdsevne i for eksempel fleksjob. Men samtidig fyres flere og flere ansatte med nedsat arbejdsevne. Det viser en ny rapport frta Socialforskningsinstituttet.
Det ordinære arbejdsmarked bliver med andre ord mere og mere snævrt, konkluderer seniorforsker Helle Holt, projektleder på undersøgelsen.
- Flere tal i undersøgelsen tyder på, at arbejdsmarkedet er blevet mere krævende, så stadigt flere har behov for særlige hensyn, siger Helle Holt.
SFI-undersøgelsen blev i går sat ekstra i relief af en ny 'rapport fra en gulvspand' fra forbunder Fag Og Arbejde. Den viser, at mere end tre til fire timers rengøringsarbejde om dagen øger risikoen for arbejdsskader og nedslidning.
At der kun er plads til dem, der arbejdsmæssigt er helt på toppen, fremgår også af en undersøgelser af arbejdsløsheden blandt sygeplejersker og lærere, som Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd har lavet.
Undersøgelsen viser klart, at årsagen til at der går arbejdsløse sygeplejersker og lærere rundt, er at de enten ikke har helbredsmæssige problemer, eller at deres kvalifikationer ikke passer til de ledige job.
Undersøgelsen skulle være indgået i grundlaget for det 'serviceeftersyn', der er i gang af forliget 'flere i arbejde'. Men beskæftigelsesministeren har meldt tilbage, at han ikke kan 'finde tid' til at gennemgå analysen, og derfor ikke har villet offentliggøre den, oplyser FTF. Organisationen har derfor selv lagt den frem.
FTF undrer sig over beskæftigeslesministerens manglende interesse for undersøgelsen, da han flere gannge offentligt har nævnt at han finder det underligt, at der kan gå arbejdsløse sygeplejerkser og læørere rundt, når der er mangel på dem.
- Konklusion om at der går ledige rundt uden reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet holder ikke vand. Det dokumenteres i den analyse, som ministeriet er i besiddelse af, forklarer Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Torsdag offentliggjorde Ældre Sagen et velfærdsudspil med tal, som også viser at arbejdsmarkedet er blevet mere snævert. Siden 1981 er erhvervsfrekvensen for mænd i alle aldersklasser over 30 år dalet støt og roligt Det er således ikke kun de ældre, der er ofre for en snigende udstødning.
- Der er en tendens til at arbejdsgiverne kun vil have arbejdskraft af 'første sortering,' siger Ældre Sagens Direktør Bjarne Hastrup.
Arbejdsgivernes frasorterring af alle, der ikke er helt på toppen, synes dog ikke at være et emne for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens løsningsmodeller for at få flere i arbejde. Hangår i stedet efter at straffe de udstødte med stramninger i dagpengeretten
Se de omtalte rapporter, analyser og undersøgelser på www.sfi.dk, www.ftf.dk, www.foa.dk og www.aeldresagen.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278