Karaktergennemsnittet på en skole fortæller mere om forældrenes uddannelsesmæssige baggrund end om skolens pædagogik

Mens en elev med akademikerbaggrund i gennemsnit får 9 i dansk, bliver det kun til 7,6 for et barn af to ufaglærte forældre. Det viser en undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Ugebrevet A4.
Karaktererne på en skole med mange akademikerbørn ligger gennemsnitligt højere end karaktererne på en skole med børn af ufaglærte. Hovedparten af de undersøgte skoler har et karaktergennemsnit som forventet ud fra forældrenes baggrund.
'Kun 13 procent skiller sig for alvor ud - positivt eller negativt. Alt i alt er det kun syv procent af skolerne, der giver eleverne et særligt højt fagligt løft i forhold til forældregruppen', fastslår undersøgelsen.
At det forholder sig sådan, undrer ikke Erik Jørgen Hansen, der, inden han gik på pension, forskede i sociale uligheder i uddannelsessystemet. Han peger på, at mens karaktererne ganske rigtigt kan give et fingerpeg om forældrenes baggrund, så siger de intet om skolernes pædagogiske kvalitet. Derfor er der efter hans opfattelse ingen mening i at offentliggøre karaktererne i den form, som det gøres i dag og som forsvares af undervisningsminister Bertel Haarder.
- Det er vanvittigt, at man offentliggør karaktergennemsnittene uden at tage højde for forældrenes sociale baggrund. Den umiddelbare følge er, at forældrene fravælger skoler med lave karakterer. Det vil i mange tilfælde være uretfærdigt, da de gør et godt pædagogisk arbejde i forhold til den elevsammensætning, der nu engang er på skolen, siger han.
Erik Jørgen Hansen stiller spørgsmålstegn ved hvor meget grundskolen overhovedet kan gøre for at ændre ulighederne i samfundet.
- Det afgørende er forældremiljøet og det boligmiljø, hvor børnene vokser op. De materielle forhold er blevet bedre end før, men den sociale ghettodannelse er værre, og det skaber større skel, mener den tidligere professor.
Undersøgelsen fra AE viser, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har den mest markante påvirkning af børnenes karakterer. Der er imidlertid også andre faktorer, som spiller ind.
'Det har også betydning om forældrene er i arbejde eller ej, og hvor mange penge de tjener. Samtidig får børn med anden etnisk baggrund lavere karakterer, også når der tages højde for, at indvandrerforældre har lavere uddannelse, ofte er arbejdsløse og så videre', skriver A4:
Niels Christian Sauer, skribent og foredragsholder om netop skoleforhold advarer mod at betragte børn fra svage miljøer som dårligere begavede.
- De møder i skole med helt andre forudsætninger. De fører sig ikke frem med den selvbevidsthed, begrebsverden og sprog, som er typisk for børn fra akademikerhjem. De har sværere ved at forstå en tekst, der handler om et andet miljø end deres eget. De fik ikke læst klassiske forfattere op som små og der tales ikke om bøger og politik over middagsbordet, forklarer Niels Christian Sauer.