Kun 2,6 procent af efterlønnerne er akademikere, resten er fra faggrupper ramt af nedslidning - Ø vil gøre indsats mod nedslidning central i velfærdsrefom

Myten om akademikeren, der går på efterløn for at svinge golfkøllen, bliver nu godt og grundigt gennemhullet af nye tal fra a-kassernes brancheorganisation, AK Samvirke. Det er ufaglærte 3F`ere og ansatte i restaurationsbranchen, der først og fremmest benytter sig af efterlønsordningen.
Kun 2,6 procent af efterlønnerne er akademikere. Og af dem er det endda kun to tredjedele, der får fuld efterløn.
- Så at bruge funktionærer og akademikere på efterløn som påskud for at forringe forholdene for dem, der virkelig har b rug for ordningen, det holder altså ikke en millimeter, siger Lars Preisler, arbejdsmarkedskonsulent i AK Samvirke, til Arbejderen.

Fjumreår i Socialdemokratiet
Socialdemokratiet har fremsat et forslag om at efterlønsordningen skal indskrænkes til kun at omfatte dem, der har været medlem af en a-kasse i 38 år eller mere. Da Helle Thorning-Schmidt præsenterede forslaget på socialdemokratiets kongres, var det netop akademikerne, hun gik efter:
-Vi beder de mennesker, der har fået en gratis akademisk uddannelse med 5 års SU og et fjumreår oveni om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet i fremtiden. Er det virkelig for meget forlangt?, spurgte Helle Thorning-Schmidt.
Lars Preisler vil ikke direkte kommentere Socialdemokraternes forslag. Det må de selv rode med, mener han.
- Men de faktiske forhold i jernindustrien vil jo så være, at man skal have fast arbejde og være i a-kasse, fra man er 22 år, hvis man skal kunne gå på efterløn som 60-årig. Akademikerne skal nok klare sig alligevel. Men det krav vil der nok være en del de ufaglærte, som ikke kan opfylde.
- Man kan jo også spørge, om en uddannet havbiolog, der ikke kan få arbejde og i stedet vælger et liv som taxachauffør eller til at skænke øl op, skal straffes efter et hårdt og nedslidende arbejdsliv, funderer Lars Preisler. Han ser heller ikke fornuft i at forhøje efterlønsalderen sammen med pensionsalderen.
- Mange bliver kun hængende på arbejdsmarkedet til de er 60 med det yderste af neglene. Det viser for eksempel den undersøgelse, TIB Odense har lavet, med al tydelighed. Dem der kan, fortsætter gerne til de er 62. For de nedslidte vil en forhøjelse af efterlønsalderen enten være en enkeltbillet til et hospitalsophold og langvarig sygdom, eller til arbejdsløshed.

Indsats mod nedslidning
Tallene fra AK-Samvirke får Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, til at opfordre til at gøre noget ved nedslidningen i stedet for at tale om efterlønnen som et problem.
- Nedslidning koster samfundet en tredjedel af alle sygedage, halvdelen af alle førtidspensioneringer, og hovedparten af udgifterne til efterløn. Altså langt mere end efterlønsordningen, konstaterer han.
- Det er at vende tingene på hovedet, når efterlønnen gøres til et problem, Hvad med at gøre noget ved nedslidningen i stedet? spørger Jørgen Arbo-Bæhr.
Enhedslistens udspil til velfærdsreformer vil netop hav indsatsen mod nedslidning som et hovedpunkt, bebuder Jørgen Arbo-Bæhr..
Enhedslisten ønsker, at reformer af velfærden skal have nedslidning som hovedpunkt. Derfor foreslår partiet en bedre fordeling af arbejdet og en bedre forebyggende arbejdsmiljøindsats på alle arbejdspladser.
- Vi afviser blankt enhver forringelse af efterlønnen, som blot vil føre til øget utryghed for alderdommen. Velfærdsreformer skal handle om bedre velfærd - ikke dårligere, siger Jørgen Arbo-Bæhr.