Krav om ny grundlovssagcEU-dom viser, at Højesteret på ny må tage stilling til, om Danmark kun har afgivet nøje afgrænset suverænitet til EU, fastslår Bjørn Elmquist

Grundlovssagen må gå om igen!
Sådan lyder kravet fra advokat Bjørn Elmquist, efter at en dom fra EF-domstolen i september giver EU-kommissionen ret til at diktere medlemsstaterne at indføre minimumsstraffe i miljøstraffesager - selvom Danmarks undtagelse slår fast, at vi står udenfor det retsmæssige samarbejde og EUikke har kompetence på strafferetsområdet.
Så sent som i 1998 slog Højesteret fast, at Danmarks suverænitetsafgivelse til EU skam nøje er defineret i et 'nærmere bestemt omfang', sådan som grundloven kræver.
- Derfor kom EU-dommen i september som et chok for dem, som troede, at vi var sikret mod glidebaner. Men den holder jo ikke i praksis. Med EU-kommissionens nye ret til at pålægge landene at indføre minimumsstraffe må vi konstatere, at Danmarks suverænitetsafgivelse til EU alligevel ikke er afgivet i et nærmere begrænset omfang. Højesterets forudsætning for at afsige dommen er forkert. Derfor må sagen gå om, fastslog Bjørn Elmquist på Folkebevægelsens landsmøde i weekenden.
Ikke kun domme fra EF-domstolen skubber Danmark ned ad den retslige rutsjebane.
Folkebevægelsens jurist i EU-parlamentet, Mette Tonsberg, advarer mod at EU`s kernelande ofte går forrest for at sætte fart i EU-integrationen.
- Syv af EU`s kernelande har indgået den såkaldte Prüm-aftale. Et samarbejde der går meget vidt på det retspolitiske område - eksempelvis arbejdes der på at registrere politiske aktivister. Det er vigtigt at huske på, at hele Schengen-samarbejdet som Danmark nu også er medlem af, også er startet med at nogle få lande gik forrest. Mit bud er, at om en fem til ti år er også Prüm-aftalen en formel del af EU, siger Mette Tonsberg.
Hun har selv oplevet EU`s stigende overvågning på nært hold, da hun besøgte den store database Schengen Informations System, der ligger i en bunker på en villavej i Bruxelles. Her er registreret alt fra 'uønskede personer' til 'stjålne genstande'. Cirka 125.000 personer har adgang til hele systemet eller dele af det. Derfor er det svært at undgå misbrug. Desuden har EU-parlamentet førstebehandlet et forslag om at pålægge teleselskaber at gemme oplysninger om samtaler i minimum seks og maksimum 12 måneder - et forslag som først blev nedstemt, men så kom bomberne i Madrid og London.