10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Foghs bagland mod terrorlov

Foghs bagland mod terrorlov

Tirsdag, 29. november, 2005, 00:00:00

Weekendens landsmøde i Venstre affødte en del kritik af terrorlove

Blandt Venstres medlemmer er der ikke udpræget tilfredshed med regeringens nye terrorpakke. På partiets landsmøde i weekenden var der en del kritik af terrorloven.
- Risikerer vi, at sikkerhedsforanstaltningerne indskrænker vor egen højt besungne frihed? Sker det, har terroristerne vundet det første slag, sagde blandt andet Folketingets formand Christian Mejdahl, der forlangte en grundig vurdering af det trusselsbillede, der tegner sig.
Han fik følgeskab i sine betænkeligheder af formanden for Venstres Ungdom, Karsten Lauritzen. VU-formanden slog fast, at det ikke er muligt at sikre sig mod terroristers anslag, og at det var uliberalt at forsøge at bilde befolkningen ind, at det kan lade sig gøre.
Et andet emne der var oppe på landsmødet, var de kommende velfærdsreformer. Her er ingen konkrete udmeldinger. Men der kommer reformer, endda flere af slagsen, forsikrede Anders Fogh Rasmussen.
- I løbet af det kommende forår skal vi have vedtaget en velfærdsreform, en integrationsreform og en globaliseringsplan, der skal ruste os endnu bedre til de kommende udfordringer, sagde statsministeren.
Han slog fast, at regeringen afventer Velfærdskommissionens rapport den 7. december og først derefter, i begyndelsen af 2006, vil regeringen løfte sløret for sine forslag til reformer.
Anders Fogh Rasmussen benyttede i øvrigt landsmødet til at pege på syv pejlemærker for regeringens kommende arbejde. Planen rækker frem til 2015 og der lægges op til et opgør med de danske EU-undtagelser. Den danske krone skal erstattes med euroen, og i det hele taget talte statsministeren varmt for et tættere samarbejde med EU over hele linjen - helst uden undtagelser.
Regeringen holder fast i skattestoppet og der er bebudet nye skattelettelser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland