LO opstiller velfærdskrav ud fra, hvad der er muligt at få flertal for på Christiansborg

LO's velfærdsudspil, 'I arbejde for velfærd', der blev præsenteret i sidste uge, har langt fra vakt udelt begejstring i fagbevægelsen.
På flere afgørende punkter bryder LO's udspil nemlig slet ikke med den politiske dagsorden, som VC-regeringen og dens Velfærdskommission har sat.
For det første accepterer LO dén forudsætning, at vores velfærdssamfund kommer under pres. Ifølge LO er der tre veje, vi kan gå: 'Presset på samfundets ressourcer kan i princippet imødegås på tre måder: enten kan skatterne hæves, eller der kan spares på de offentlige budgetter. Eller arbejdsstyrken kan øges. LO vælger arbejdsvejen', hedder det i LO's oplæg.
- Deres horisont er så snæver, at det ikke er faldet dem ind, at det er muligt at lave en gennemgribende omfordeling af velfærd og formuer. En omfordeling som ville kunne løse problemet, siger Finn Sørensen, der er med i Fagligt Ansvars daglige sekretariat, til fagligt.ansvar.dk.
I fagbevægelsen er der således skarp kritik af regeringens skattestop og ikke mindst af, at skattestoppet har betydet en milliardgevinst til de allerrigeste boligejere.
Men LO rejser ikke noget krav om at gøre op med skattestoppet. I stedet foreslås en 'smutvej', således at beskatningen af boligejerne kan hæves lidt, uden at tage et opgør med selve skattestoppet. LO`s ide er at lægge en 20 procents kapitalskat på den gevinst, som udløses, når en bolig sælges, 'på lige fod med andre kapitalgevinster'.
LO lægger ikke skjul på, at forslagene ikke er udarbejdet ud fra, hvad der kan mobilisere på arbejdspladserne. De er derimod designet ud fra, hvad der er det muliges kunst på Christiansborg: ' Udgangspunktet er, at der skal kunne samles et politisk flertal bag en sådan omlægning ', hedder det.
- Det her er ikke mere strategi end det er et oplæg til forhandling med regeringen og arbejdsgiverne, siger Finn Sørensen.
- LO vil gerne ind og sidde og snakke på de her præmisser.
Også LO's holdning til den kollektive velfærd er dobbelttydig. På den ene side erklærer LO, at forringelser af den kollektive velfærd ikke er vejen frem. På den anden side indeholder velfærdsrapporten i praksis en række konkrete forslag til forringelser. For eksempel støtter LO, at pensionsalderen hæves, og efterlønsordningen udhules.
Ligeledes accepterer LO i praksis det omstridte integrationsforlig, 'En ny chance til alle', og LO foreslår, at indvandrere bringes ind på arbejdsmarkedet via ordninger med 'lempelige lønvilkår'.
LO hopper ligeledes med på ideen om, at mange arbejdsløse ikke er tilstrækkeligt motiverede til at tage et arbejde. Således hedder det i oplægget: 'Man kan ikke se bort fra, at motivationseffektiven også eksisterer. Der er nogle, som har brug for stor motivation i form af pligt til at følge aktiveringstilbud, før de vender tilbage i beskæftigelse'.
Samtidig indrømmer LO dog, at rådighedskravene for danske arbejdsløse ledighedsforsikrede i dag er blandt Europas skrappeste.
Endelig foreslår LO også, at afstanden mellem de sociale overførselsindkomster og de lave lønniveauer på arbejdsmarkedet skal øges yderligere. Konkret skal det ske ved at hæve skattefradraget for folk i arbejde. På den måde får de arbejdsløse større incitament til at tage et lavtlønnet job.