Der mangler ikke arbejdskraft. Problemet er, at arbejdsgiverne ikke vil investere i opkvalificering af den arbejdskraft, som er der, siger RBF-næstformand.
EU's plan for mere systematisk at importere arbejdskraft fra lande udenfor Unionen, vækker ikke begejstring i faglige kredse.
- Det reelle formål er at organisere løntrykkeri, siger Jan Mathiesen til Arbejderen. Som næstformand i Hotel- og Restaurationsbranchens Fagforening i Københavns Amt har han udnyttelsen af indvandrere som billig arbejdskraft tæt inde på livet.
- Indenfor rengøring, opvask og den slags job, er der i dag ikke én dansker, det er alt sammen indvandrere og flygtninge. De ville udgøre en kæmperessource, hvis de blev videreuddannet og integreret. Og det er vel mere oplagt end at hente nye ind, mener Jan Mathiesen.
- Det passer jo ikke, at der mangler arbejdskraft. Vi har faktisk en meget høj arbejdsløshed. Problemet er, at der mangler kvalificeret arbejdskraft, fordi arbejdsgiverne ikke vil betale for at få de folk, der er i branchen opkvalificeret. Situationen i vores branche viser, hvor falsk hele snakken om, at vi ikke har råd til de ældre og velfærden, er, fastslår han.
EU-kommissionen advarer om, at hvis der ikke etableres et system for økonomisk indvandring, vil indvandringen blot ske som illegal arbejdskraft i stedet.
- Jeg tror da, det er rigtigt, at vi vil se en endnu mere massiv illegal indvandring fra især Afrika. Det skyldes jo den simple ting, at folk ikke kan leve i deres egne lande. Hvis EU vil gøre noget ved dét problem, så afskaf EU-landbrugsstøtten, og de andre ting, der forhindrer u-landene i at udvikle deres egne økonomier, kommer det skarpt fra Jan Mathiesen.
- Det er hér, problemet skal løses og ikke ved at åbne vores arbejdsmarkeder og legalisere løntrykkeriet.
EU-kommissionen lægger i sin grønbog om økonomisk migration også op til, at der må vedtages et sæt minimumsregler indenfor social- og arbejdsmarkedspolitikken i EU-landene.
'De økonomiske immigranter skal have sikrede sociale og økonomiske rettigheder, uanset hvilket land, de vælger at arbejde i.', hedder det.
Og videre: 'Det enkelte medlemslands beslutninger om at give arbejdstilladelser har betydning for de andre medlemsstater (ret til at rejse indenfor Schengen-område, ret til at præstere tjenesteydelser i andre medlemsstater, at flytte til andre medlemsstater m.v.).'Derfor må medlemslandene acceptere, at der vedtages et sæt fælles regler, fastslår EU-kommissionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278