Den danske regering er efter solidt folkeligt pres svunget over til at være modstander af det centrale princip i servicedirektivet. Men hvor meget betyder det?

'Hvad er den danske regerings holdning til Servicedirektivet?'
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen skulle torsdag i Folketinget besvare dette tilsyneladende enkle spørgsmål fra Enhedslistens folketingsmedlemmer. En vigtig afstemning i et af EU-parlamentets Indre Marked-udvalg i tirsdags gjorde spørgsmålet - og Bendt Bendtsens svar - brandaktuelt.
Udvalget vedtog nemlig at forkaste et socialdemokratisk ændringsforslag og støtte EU-kommissionens oprindelige forslag. Og samtidig har de danske Vismænd i deres seneste rapport netop foreslået at Servicedirektivet vedtages som foreslået af Kommissionen.
Det er især det omdiskuterede oprindelseslands-princip, og faren for, at offentlige velfærdsordninger kommer ind under servicedirektivet, at Enhedslisten ville have en klar regerings-udmelding om. Men det endte med en snakken uden om, fortæller Rune Lund fra Enhedslisten.
- Vi havde håbet, at vi med forespørgselsdebatten kunne have fået vedtaget et bredt beslutningsforslag, som ville have mindsket de værste risici, der ligger i direktivet. Det skete desværre ikke. Og det er ekstra beklageligt, at SF`erne og Socialdemokraterne valgte at støtte regeringen, siger Rune Lund.
Et bredt flertal uden om Enhedslisten og Dansk Folkeparti vedtog et beslutningsforslag, som ganske vist tager afstand fra EU-kommissionens
udlægning af omdiskuterede oprindelseslands-princip - men som ikke kræver det erstattet med et værtslandsprincip. Og som slet ikke kræver undtagelser for velfærdsordninger, forklarer Rune Lund.
Afstemningen i EU-parlamentets Indre Markeds-udvalg tirsdag viste flertal for EU-Kommissionens direktiv i sin oprindelige udformning. Det tyder på, at et flertal i EU-parlamentet på det afgørende møde i januar vil stemme for, at en bevarelse af oprindelseslandsprincippet bliver det bærende element i direktivet.
Kort fortalt går princippet ud på, at hvis en servicevirksomhed i et EU-land blot følger gældende regler i sit hjemland, kan virksomheden udbyde sin service efter samme regler i et hvilket som helst andet EU-land.
- En skadedyrsbekæmper fra Flensborg, der skal aflive dræbersnegle i Esbjerg, kan bruge kemikalier som i dag ikke er lovlige i Danmark, bruger Rune Lund som eksempel.
Men det kan også betyde en kraftig tilstrømning af virksomheder fra lavtlønslande i EU, som udbyder billige serviceydelser - udført af deres ansatte, som efter danske forhold vil være kraftigt underbetalte.
Det har fået EU-landenes fagbevægelser til at råbe vagt i gevær. De frygter omfattende løntrykkeri og social dumping. Og da service ifølge Servicedirektivet er 'enhver selvstændig erhvervsvirksomhed... der består i at udføre en ydelse, for hvilken der betales en økonomisk modydelse', er problemet omfattende. Serviceydelser udgør da også omkring to tredjedele af EU-landenes økonomi.
Selv om parlaments-udvalget på et vigtigt punkt, nemlig sundhed, lægger op til en undtagelse fra EU-kommissionens forslag, betyder det ikke, at det i fremtiden vil være muligt for et EU-land at opretholde nationale regler på sundhedsområdet. Heller ikke selv om undtagelsen kommer med i et endeligt vedtaget Servicedirektiv. For er direktivet først vedtaget, kan nye områder lægges ind under det, blot der er flertal for det. Og noget tyder på, at det netop er planen.
I starten af oktober indgik tre store parlamentsgrupper, de konservative, de liberale og gruppen Nationernes Europa en aftale om Servicedirektivet. Det er denne alliance, som nu har resulteret i et flertal for EU-kommissionens forslag - minus sundhedsområdet.
Om dette kunne den Charlotte CederSchiöld, næstformand i EU-Parlamentet og medlem af den konservative partigruppe, allerede i midten af oktober udtale til ugeavisen De Ny Notat:

'Jeg vil tro at offentlige sygehuse vil blive holdt udenfor midlertidigt, indtil vi har fået en afklaring om patientmobilitet over grænserne. Når det er faldet på plads, vil de kunne omfattes af direktivet.'

---

Folketinget lægger vægt på, at der sikres et velfungerende indre marked for tjenesteydelser, hvor muligheden for adgang til de andre EU-landes markeder forbedres. Men Folketinget kan ikke støtte Kommissionens servicedirektivforslag, da det rejser en række problemer. Det vedrører navnlig den foreslåede anvendelse af oprindelseslandsprincippet og den manglende sikkerhed for, at den danske arbejdsmarkedsmodel kan fastholdes. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at fortsætte drøftelserne om en dansk forhandlingslinje, der tager sigte på at løse disse problemer.
Beslutningsforslag vedtaget af Folketinget tirsdag. Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod.

I forbindelse med behandlingen af EU's servicedirektiv opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for:
- at oprindelseslandsprincippet erstattes af et værtslandsprincip,
- at dette princip kommer til at gælde for alle typer af tjenesteydelser,
- at hvert land selv skal kunne bestemme, hvad der er en offentlig tjenesteydelse, også selv om der indgår en form for brugerbetaling,
- at vende sig imod den mængde af forbud, der opremses i art. 14 og 15, der lægger begrænsninger på medlemsstaternes mulighed for at regulere tjenesteydere,
- at nationale regler og aftaler om løn og arbejdsvilkår skal være undtaget fra og upåvirkede af direktivet,
- at værtslandsprincippet indskrives direkte i direktivteksten,
- at kontrolmyndighed med tjenesteydere også tilkommer værtslandet.
Beslutningsforslag fra Enhedslisten. Kom ikke til afstemning.>