85 procent af sandholmlejrens 47 asylansøgere sultestrejker i ubemærkethed. De fik deres mobil konfiskeret, da de fortalte en udenfor lejren om aktionen

Desperate fængslede asylansøgere i Sandholmlejren forsøger at råbe myndigheder og offentligheden op ved at sultestrejke på syvende døgn.
-De sultestrejker over de dårlige vilkår de bliver budt. Nogen af dem er på flugt fra tortur og krig, andre har boet i Danmark i flere år og har kone og børn her. De sidder sammen med kriminelle danskere. De oplever dagligt, at de bliver forskelsbehandlet i forhold til de danske fanger. De får eksempelvis lunken mad, som de ikke har mulighed for at varme op. Fængselsledelsen har taget deres elkogere og mikrobølgeovne, fortæller talsperson for Støttekredsen Flygtninge i Fare, Mona Ljungberg, til Arbejderen.
De fysiske forhold i fængslet er bare én af årsagerne til at asylansøgerne sultestrejker.
- Vi kræver en forklaring på, hvorfor vi sidder fængslet og hvor lang tid vi skal sidde her. Er det ulovligt at søge asyl? Mange sidder her i 15-16 måneder, fordi myndighederne ikke kan få fat i papirer fra vores hjemlande, siger en af de sultestrejkende, Essa Hallom, til Arbejderen.
Sandholmlejren afviser, at asylansøgerne sultestrejker.
- Man kan ikke rigtig kalde det en sultestrejke. De vil jo bare ikke tage imod den mad, vi serverer, forklarer fængselsinspektør, Henrik Boe Pedersen, til Arbejderen.
Sandholmlejren er et fængsel, hvor de asylansøgere som har fået afslag på deres ansøgning, men ikke vil samarbejde med politiet om deres hjemsendelse, bliver anbragt. Der sidder også asylansøgere, som venter på deres afgørelse, og som myndighederne frygter vil gå under jorden.
Det er normalt ikke meget, offentligheden får at vide om forholdene i Sandholmlejren. Nyheden om sultestrejken skulle helst heller ikke have nået ud. Efter at en af de fængslede asylansøgere havde ringet til en af Støttekredsens kontakter, afholdt fængselsledelsen en razzia og fandt en mobiltelefon, som straks blev konfiskeret.
- Asylansøgere er generelt under et stort pres. De er afskåret fra en bolig, arbejde og uddannelse. De aner ikke hvad fremtiden vil bringe. Især de afviste asylansøgere, som vælger at blive i Danmark, har det rigtigt dårligt. En sultestrejke er deres eneste måde at lægge pres på myndighederne. De har ikke andre muligheder. En sultestrejke er ikke udtryk for et ønske om at dø. Hvis strejken skal have en effekt, skal de have en chance for at kunne meddele offentligheden deres krav. Man kan ikke forhindre dem i at komme ud med deres budskab. De har ret til adgang til telefon, siger Ebbe Munk-Andersen til Arbejderen. Han er leder af Røde Kors` sundhedsafdeling og psyko-traumecenteret.