10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vismænd vil skære i dagpenge

Vismænd vil skære i dagpenge

Fredag, 25. november, 2005, 00:00:00

Enten skal dagpengehperioden forkortes, eller også skal beløbet aftrappes jo længere tid man går arbejdsløs, vismændene. Fagbevægelsen afviser

Vismændenes forslag om at forkorte dagpengeperioden med en fjerdedel, og/eller sætte dagpengebeløbet gradvist ned i dagpengeperioden, blev i går mødt med klapsalver i de forskellige arbejdsgiverforeninger.
- Der er mange rigtige elementer i de forskellige reformforslag, som formandskabet præsenterer. Det gælder ikke mindst forslagene om stramninger på arbejdsmarkedsområdet, hvor Dansk Handel & Service i flere år har argumenteret for en nedsættelse af dagpengeperioden, indførslen af et skrå ydelsesloft og en opstramning af rådighedsreglerne, siger DHS-direktør Poul Erik Pedersen. Også Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening udtrykker glæde over vismændenes anbefaling . Til gengæld møder den kraftig modstand i fagbevægelsen, fra LO- og FTF-toppen og helt ned til gulvniveau i fagforeningerne.
- Det er et ideologisk felttog, de er ude i. Forslaget savner saglig begrundelse. Der findes ingen dokumentation for, at der kommer flere i arbejde, fordi man tager pengene fra folk. Der er brug for uddannet arbejdskraft, og det vil sige, at der er brug for, er uddannelse og praktikpladser, siger Søren Becher, a-kasse-leder i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund.
- Når vismændene kommer med sådanne forslag, kan det kun opfattes som at deres mål er afskaffelse af dagpengesystemet, og indførelse af et énstrenget bistandssystem. Sådan som regeringens strukturreform også lægger op til, vurderer Søren Becher.
Også fra Metal Randers forlyder det, at der er mere visdom i uddannelse end i dagpengeforringelser.
- Vismændene glemmer, at det danske arbejdsmarked hviler på to ben - fleksibel arbejdskraft til virksomhederne kombineret med økonomisk sikkerhed for lønmodtagerne gennem dagpengesystemet. Skærer man i det ene ben, som vismændene foreslår, kommer hele systemet til at halte og i værste fald vælte, siger Henrik Leth.
Vismændene er anbefaler øvrigt, at EU-kommissionens forslag til Servicedirektiv vedtages i sin 'rene' form.


Dagpengeperioden afkortes fra de nuværende 4 år til for eksempel 3 år. Alternativt kan dagpengesystemet omlægges, så dagpengebeløbet falder med længden af perioden, den ledige har været arbejdsløs.

Vismandsrapporten, november 2005

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland