Hellere arbejde end z60overvågningcEfter 11. september er lov og ret ikke, hvad det tidligere har været - juraprofessor Eva Smith ser tilbage på de mange terrorstramninger

Civile politiagenter - hemmelige vidner - lukkede retsmøder - aktindsigt forbudt for forsvarsadvokater og sigtede - snifferprogrammer - hemmelige ransagninger - præventive anholdelser - udlevering af danske statsborgere...
På få år har politi, efterretningstjenester og anklagemyndigheder fået langt større magtmidler. Det er sket med det erklærede formål at bekæmpe rockere og terrorister.
Men den første organisation, deCivile politiagenter - hemmelige vidner - lukkede retsmøder - aktindsigt forbudt for forsvarsadvokater og sigtede - snifferprogrammer - hemmelige ransagninger - præventive anholdelser - udlevering af danske statsborgere...
På få år har politi, efterretningstjenester og anklagemyndigheder fået langt større magtmidler. Det er sket med det erklærede formål at bekæmpe rockere og terrorister.
Men den første organisation, der blev dømt efter terrorloven, var miljøorganisationen Greenpeace. Og de præventive anholdelser bruges til at anholde anti-racister, der vil demonstrere mod Dansk Folkeparti.
En af dem, der er kendt for sit brændende forsvar for retssamfundets principper, er juraprofessor Eva Smith.
Arbejderen har inviteret sig selv indenfor hendes lille kontor i Skt. Peders Stræde i hjertet af København for at høre hendes vurdering af de seneste års retspolitiske tiltag. Hun underviser til daglig kommende jurister, advokater, anklagere og forsvarere i straffeproces på Københavns Universitet.
Eva Smith er mor til seks og den anden kvinde i Danmark, der blev juraprofessor. Mellem de tykke jurabøger på kontoret har sneget sig en masse billeder af børn og børnebørn ind.
Ikke meget kan ryste den skarpe kvinde, der dagligt holder på øretævernes holdeplads i en mandeverden. Men havde man spurgt hende for bare seks år siden, om Danmarks retssikkerhed ville have nået det nuværende niveau, havde hun ikke i sine vildeste fantasier forestillet sig, at loven ville se ud som den gør i dag.

vores egne børn og unge
Alene navnene på de nye love, får hårene til at rejse sig på Eva Smith`s arme:
- 'Rocker'loven og 'terror'loven...
Eva Smith smager lidt på begge ord, inden hun spytter dem ud igen.
- Det er to titler, som får os til at tage afstand og føle afsky: Kriminelle er ikke medlemmer af vores samfund, tænker vi. De er ikke noget vi skal beskæftige os med. De skal bare lukkes inde og nøglen smides væk. Konsekvensen er, at vi ikke længere kan identificere os med de kriminelle. Men de er jo vores egne børn og unge. Derfor må vi gøre noget.
- Myndighederne tænker ikke længere på, at den kriminelle ofte er inde i en god udvikling, og måske lige har fået en lærerplads. Der fokuseres kun på straf, hårdere straf og ubetinget fængsel. Og så ryger lærepladsen. At smide folk i fængsel gør ikke vores samfund til et mere sikkert sted. Tværtimod kommer mange ud af fængslet som bitre og amoralske mennesker, der ofte begår ny kriminalitet, fortæller Eva Smith.
Hun understreger samtidig, at lovene rammer os alle.
- 'Rockerloven' er ikke kun rettet mod rockerne. Og 'terrorloven' er ikke kun rettet mod terrorister. Det er to misvisende navne, som skulle få stramningerne til at glide nemmere ned, fordi det lyder som om de er begrænset til en lille gruppe. Bag overskrifterne gemmer sig en række forringelser, som rammer os alle.

Anti-demokratisk glidebane
Allerede til foråret er regeringen klar med mere end 40 nye stramninger af terrorloven. Herudover overvejer regeringen for øjeblikket om den skal gå videre med tre vidtgående forslag - blandt andet at udvise eller nægte indrejse til udlændinge der 'gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd'.
- Det er et grotesk forslag. Især set i lyset af at vi lever i et land, der tillader et nazist-parti, som endda kan ytre sig via deres egen radio med offentlig sendetid.
Hvis man hopper med på regeringens logik og accepterer, at der er behov for at kunne straffe visse borgere for at udvise, 'anti-demokratisk adfærd', melder der sig en ny række spørgsmål. Hvad er 'anti-demokratisk' adfærd? Og hvem skal bestemme det, spørger Eva Smith.
- Skal kun indvandrere og imamer kunne straffes for 'anti-demokratisk adfærd'? Det er diskriminerende, loven må gælde for alle i Danmark.
Hun sætter sagen endnu mere på spidsen.
- Var det terrorisme, da en gruppe vrede forældre blokerede for deres børnehave eller bremsede trafikken for at advare mod nedskæringer? Nej vel? I et demokrati skal det være i orden at give udtryk for sine holdninger - også selvom de går imod et politisk parlamentarisk flertal. Ellers kan man jo også argumentere for, at fredsbevægelsen er terrorister, bare fordi de går imod krigen i Irak - som jo er vedtaget af et flertal i Folketinget. Vi kan hurtigt bevæge os ud på en farlig glidebane, når vi rykker ved de principper, som vores retsstat hidtil har bygget på, advarer Eva Smith.

europæisk arrestordre
Et af de største skred i retssamfundet - ifølge Eva Smith - er EU-opfindelsen: Den fælles arrestordre, der kan tvinge Danmark til at udlevere sine statsborgere til retsforfølgelse i andre lande.
- Statschefer og justitsministre mødtes kort efter terrorangrebet den 11. september 2001 og i november måned præsenterede de en handlingsplan, hvoraf store dele allerede lå klar i skuffen. Mange af forslagene havde man ikke hidtil kunne nå til enighed om fordi de var for vidtgående.
- Hidtil har vi beskyttet vores egne statsborgere og andre der opholder sig i landet, mod at blive udleveret til andre landes retssystemer, som ofte langt fra har den samme retsbeskyttelse som herhjemme. Der står intet i hverken den europæiske arrestordre eller i terrorlovene om, at den danske statsborger har ret til et minimum af retssikkerhed. De danske dommere der eksekverer udleveringen får ikke engang mulighed for at se beviserne mod vedkommende der skal udleveres. De skal bare klappe hælene i.
At der er stor forskel på retssikkerheden fra land til land, måtte to danskere sande. De blev under en ferie i Grækenland fristet til at tage nogle lokale med tilbage. De to danske menneskesmuglere fik det græske retssystems kærlighed at føle.
- De to danskere fik ti og elleve års fængsel i løbet af en retssag på 48 timer. De fik en svensk tolk. De blev spurgt, om de ville have en advokat. Men da de sagde ja tak, fik de at vide at 'det behøver I ikke, hvis I er uskyldige'. Derfor takkede de selvfølgelig nej til at få en advokat, fortæller Eva Smith.
Hvis Colombia havde været medlem af EU kunne den colombianske regering i princippet kræve Foreningen Oprørs medlemmer og talspersoner udleveret og sigtet for terrorisme og smidt i colombiansk fængsel, fordi de har samlet penge ind til den colombianske oprørsbevægelse FARC, som står på EU`s terrorliste. Og Tyrkiet havde ikke behøvet sidde med hænderne i skødet og vente på at Kemal Koc besøgte sin familie, inden man arresterede og torturerede ham. I stedet kunne tyrkisk politi blot have udstedt en europæisk arrestordre til dansk politi og begæret ham udleveret for at stå i forbindelse med 'terroristerne' i organisationen PKK, der også står på EU`s terrorliste.
Blandt andet derfor er EU`s og de danske terrorloves definitioner, af hvad der er terrorisme, problematiske, mener Eva Smith:
- Definitionen af terrorisme er meget bred. Desuden går der en snæver skillelinje mellem terrorisme og frihedskamp. Med de nuværende terrorlove ville den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig blive stemplet som terrorister. De saboterede jo vigtig infrastruktur som eksempelvis jernbanen.
De første eksempler på brug af arrestordren er allerede begyndt at melde sig.
- En mand rejste ud af sit hjemland Belgien for at tage på ferie i Thailand. Hjemme i Belgien havde han lagt nogle racistiske udtalelser på nettet. På vej hjem fra ferie mellemlander han i Holland. Her bliver han arresteret og sendt til Tyskland, hvor politiet har udstedt en arrestordre på ham. I Tyskland står han til ti års fængsel, fortæller Eva Smith.
Hun understreger, at hun på ingen måde har sympati for racister. Men eksemplet illustrerer, hvor stor forskel der er på, hvad der er strafbart i de enkelte medlemslande.
- Den unge belgiers eksempel kunne også ske for en dansker. Vi har både et nazistparti og flere kommunistiske partier, konstaterer Eva Smith.
I Polen har man allerede forbudt et kommunistisk parti. I Ungarn er det forbudt at bære kommunistiske symboler. I Tjekkiet behandler parlamentet for øjeblikket et lovforslag, som forbyder det kommunistiske parti ved lov.
- Det er et tænkt eksempel, at forestille sig at de lande vil kræve kommunister udleveret. Men problemstillingen er reel nok.
Siden den 1. januar 2004 har danske statsborgere kunne blive udleveret til samtlige EU-lande. EU-systemet har udfærdiget en liste over 32 forbrydelser, hvor medlemslandene er forpligtet til at udlevere deres statsborgere til retsforfølgelse - også selvom forbrydelsen ikke er strafbar i deres hjemland. Listen spænder vidt, lige fra 'forbrydelse i en kriminel organisation' over 'sabotage' til 'terrorisme'.
- Nationalstatens monopol på at retsforfølge og straffe sine egne borgere forsvinder. Vi har ikke længere en chance for at beskytte vores egne borgere og sikre dem en retfærdig rettergang. Det kan godt være, at de lande, vi er forpligtet til at udlevere til, er medlemmer af EU, og har underskrevet den europæiske menneskerettighedskonventionen og har en masse flotte rettigheder skrevet ned på papir - men de har langtfra altid retfærdige retssystemer i praksis, fastslår Eva Smith.
- Der er virkelig sket et skred. Bare se på den danske Guantanamo-fange. Der var ingen danske myndigheder, der protesterede. Han sad fængslet i næsten to år under torturlignende forhold, uden at han blev stillet for en dommer.

nye terrorlove til tælling
De 46 nye terrorinitiativer, som regeringen fremlagde i sidste uge, bliver sendt til tælling af juraprofessoren.
- Der er sket et meget ubehageligt skift i den måde, regeringen ser på almindelige mennesker. Staten ser borgerne som mistænkelige og farlige. Det er nogen staten skal beskytte sig imod, og ikke tage sig af.
- Derfor opstår der situationer som i Frankrig og i Rosenhøj, hvor biler og vuggestuer bliver brændt af. Det er fuldstændig meningsløst, men i virkeligheden er det jo et råb om hjælp. I stedet for at tage indvandrerne og deres efterkommere til os, bliver de i høj grad skubbet væk fra samfundet. De kan ikke få noget arbejde og løber gang på gang panden mod en mur. De føler sig som pariaer i Danmark. I sådan et klima bliver de nemme ofre for potentielle terrorister. Derfor må der gøres langt mere for at undgå terror. Her findes ingen nemme løsninger. Det kræver en langsigtet indsats og flere arbejdspladser til de unge.
I perioden 2001 til 2009 har regeringen afsat i alt 1,5 milliarder kroner til mere overvågning og flere magtmidler til PET og politiet og til beredskabet mod terror generelt.
- I stedet burde regeringen bruge pengene på at forebygge terrorisme. De nye forslag er stort set blottet for forebyggelse. Øget overvågning forhindrer ikke terrorisme eller kriminalitet. En selvmordsbomber er da fuldstændig ligeglad med kameraer. I virkeligheden vil han tværtimod gerne have, at hans aktion bliver optaget. Det er en del af terroristernes strategi, mener Eva Smith.
- Der mangler nogle grundige undersøgelser af, om mere aflytning overhovedet forebygger terror. Hvis de nye lovforslag bare fører til øget overvågning og kontrol af almindelige mennesker, så er de en ualmindelig dårlig ide. Regeringen har sendt tre af forslagene til yderligere behandling i forskellige udvalg. Det burde regeringen have gjort med samtlige af forslagene.
Også hele måden de nye terrorlove er blevet til på, får Eva Smith til at finde panderynkerne frem.
- Det virker meget underligt, at regeringen har sat en gruppe embedsmænd til at komme med forslag til så vigtige ændringer. Normalt plejer man også at inddrage advokater og dommere for at undgå at almindelige menneskers retssikkerhed bliver tabt på gulvet. Men både de nye og de gamle terrorlove er blevet til, uden at almindelige mennesker har haft nogen til at tale deres sag, konstaterer hun.
- Jeg vil godt stille et stort spørgsmålstegn ved, hvor stor risikoen er for terrorisme i Danmark. Lige nu går regeringen terroristernes ærinde ved at afskaffe vores frihed til at ytre os og bevæge os i fred - alene på grund af frygt for terrorisme.