Efterløn - en nødvendighedcFor de fynske tømrere og snedkere er efterløn ikke et luksusgode - men ren og skær nødvendighed. Det viser en undersøgelse som TIB Odense har foretaget

'Hvordan skal virksomhederne kunne skabe vækst og velfærd for de kommende generationer, hvis politikerne fortsat yder direkte støtte til, at raske mennesker kan skifte arbejdspladsen ud med golfbanen på et meget tidligt tidspunkt i livet? Det er naturligvis absurd.'
Ovenstående svada fra Hans Skov Christensen, administrerende direktør i Dansk Industri, stod at læse i Industriens Dagblad den 8. november. Og den er dybt alvorligt ment, akkurat som overskriften på DI-direktørens indlæg: 'Efterløn skal væk'.
Der findes ikke et eneste fornuftigt velfærdsargument for at bevare efterlønnen, mener DI-direktøren. Karsten Hønge, formand for fagforeningen Træ-Industri-Byg Odense, har en noget anden opfattelse.
- En af mine medlemmer har faktisk fået en såkaldt golf-albue - på grund af sit arbejde. Men der er altså ikke hold i myten om, at man vælger at gå på efterløn for at drive den af på golfbanen. To tredjedele af vores medlemmer over 50 år har problemer med helbredet. De er simpelt hen nedslidte af arbejdet, forklarer Karsten Hønge.
- Hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet, kræver det ikke afskaffelse af efterlønsordningen, men en udvidelse af den, så de har mulighed for at komme på nedsat tid og få lettere arbejde. Og det gerne allerede fra de når 50 års alderen, siger Karsten Hønge til Arbejderen

Et liv før døden
Formanden for den fynske TIB-afdeling kan underbygge sine udtalelser med fakta. I løbet af sommeren 2005, har fagforeningen fået foretaget en undersøgelse, der omfatter fagforeningens medlemmer mellem 50 og 67 år. Knap to tredjedele af dem - omkring 200 - har svaret på spørgsmål om helbred, arbejdsforhold og efterløn på spørgeskemaer og i efterfølgende uddybende interviews. Så det er en undersøgelse, der bygger på et solidt fundament, understreger Karsten Hønge.
- Mange af de job vi har i dag i byggesektoren, er nedslidende. Det er en myte, den der med at tunge løft hører gamle dage til. Og tempoet er så meget højere i dag. Mange vil blive overrasket over, hvor fysisk vores arbejde er. Og det understreger undersøgelsen også.
- Når 88 procent af de 55-59-årige svarer, at de er ansat i virksomheder, hvor seniorpolitik er et ukendt ord, når to tredjedele af dem har problemer med helbredet, og 79 procent vurderer, at det er umuligt at finde lettere arbejde.- er der så noget at sige til, at fire ud af fem vil gå på efterløn, enten fordi de er nedslidte, eller ikke ønsker at få flere skavanker end de allerede har? Medlemmerne ønsker at bevare efterlønnen, fordi de er nedslidte og har brug for den. De ønsker et liv før døden, forklarer den fynske TIB-formand.

Uopfyldte forventninger
TIB Odense har også spurgt om, hvad der kan få de 50-59-årige til at blive på arbejdsmarkedet.
- Jeg deltog selv i nogle af de her interviews. Og der var faktisk mange, der svarede, at de ville gå på efterløn uanset hvad, for de var simpelt hen nedslidte. Men også rigtigt mange sagde, at hvis de fik mulighed for at arbejde på nedsat tid sammen med en deltidsefterløn, så ville de gerne fortsætte. Også, hvis de kunne få et mindre belastende arbejde, fortæller Karsten Hønge.
- Så er det jo tankevækkende, at kun en femtedel svarer , at de har mulighed for at komme på nedsat tid. Og at kun ti procent svarer ja til, at det på deres nuværende job er muligt at finde et lettere arbejde, tilføjer han.
Både arbejdsgiverne og staten har et ansvar for, at nedslidningen stoppes og ældre gives bedre mulighed for at arbejde på nedsat tid, så de kan blive på arbejdsmarkedet. Og her vil en afskaffelse af efterlønnen trække i modsat retning, ifølge den fynske TIB-formand. Han tager derfor stærkt afstand fra Helle Thorning Schmidts planer for efterlønnen.

Vi har råd til efterløn
- Prøv bare at tænke på for eksempel en skoleleder, der har en pension på 20.000 kroner om året. Hvis regeringen kom og tog halvdelen af den tror du så ikke det ville ende i retten? Og føre til oprør, hvis man gjorde det ved alle med en sådan pension? Nu drejer det sig om efterlønnen, som nærmest er livsvigtig for vores medlemmer. Alligevel kører de frem, som om det er helt i orden at pille ved den. Hvad er det for nogle mennesker?
- Nu håber vi, at vores undersøgelse kan være med til at skabe debat om dette her. Vi har råd til efterlønnen, det drejer sig om fordeling af ressourcerne.
-Men det betyder ikke, at der ikke er brug for reformer for at fastholde vores ældre på arbejdsmarkedet. Det kræver nemlig en virkelig velfærdsreform. En reform der indeholder en indsats mod nedslidning, og en mulighed for gradvist at trække sig tilbage fra arbejdslivet, pointerer Karsten Hønge.

Med finanslovsaftalen for næste år har regeringen og Dansk Folkeparti fjernet et vigtigt incitament for virksomhederne til at til at sørge for et godt arbejdsmiljø.
Hidtil har kommunerne haft mulighed for at kræve sygedagpenge refunderet af en virksomhed, hvis kommunen mener, at det er virksomhedens skyld, at den ansatte er blevet syg eller skadet af sit arbejde. Den mulighed gør finanslovsaftalen op med.

Tanker om efterløn
Ud over udfyldelsen af spørgeskemaer blev TIB`erne også interviewet om deres tanker om efterløn. Her er nogle af svarene@citat:Efter i 40 år at have kravlet og sat fodlister op så kunne knæene ikke mere.
Over 60 år (efterlønner)

- Fire til fem gange om året måtte jeg gå til kiropraktor for overhovedet at kunne holde ud til at gå på arbejde.
Over 60 år (efterlønner)

- Jeg fik en skulderskade som giver mig konstante problemer, og utrygheden ved at kunne blive sendt ud i et helt tilfældigt job fik mig til at træffe beslutningen, når jeg nu ikke rigtig kunne arbejde mere og så også havde alderen til at kunne trække mig tilbage. Det var ikke noget let valg, for hvad skal man stå op til om morgenen, når man ikke længere skal på arbejde?
Over 60 år (efterlønner)

- Jeg ville gerne på nedsat tid, så inden jeg traf beslutningen, spurgte jeg om der kunne findes en ordning i firmaet. Jeg fik ikke noget ordentligt svar af chefen, men fik kun det klare indtryk, at det hos ham var enten fuld tid eller ingen tid.
Over 60 år (efterlønner)

- Der (er) stadig mange tunge løft f.eks. vinduespartier med glas. De der vinduespartier bliver bare tungere og tungere for hvert år.
55-59 årig

- Det psykiske arbejdsmiljø er blevet elendigt. I dag kan man ikke lade være med at tage arbejdet med hjem på grund af dårlig planlægning fra firmaet.
55-59 årig

- Det (er) samværet med kollegerne der trækker mig på arbejde hver dag.
55-59 årig

- Arbejdet er hårdt og der gøres for lidt for at skaderne forebygges.
50-54 årig

- der skal sættes meget mere ind overfor nedslidningen, måske burde massage være obligatorisk på alle arbejdspladser?
- Det eneste der kan få mig til at blive på arbejdsmarkedet er at jeg kan se at jeg ikke bliver nedslidt... vi har set for mange der ikke nåede at få noget ud af alderdommen.
50-54 årig