Med de nye storkommuner er der åbnet for mere markedsgørelse af beskæftigelsesindsatsen. Sporene fra Holland og Australien skræmmer
Det bliver ikke den 47 årige kvinde med kun 10 års skolegang og store arbejdsløshedsperioder, som private aktører står i kø for at hjælpe tilbage på arbejdsmarkedet.
Heller ikke den tidligere misbruger, der har hængt fast i kontanthjælpssystemet i årevis og kun har en stribe aktiveringsforløb på sit CV at prale med.
Private aktører er nemlig kun ude på at skumme fløden og byder af samme grund kun ind på opgaver, hvor det handler om at få de stærkeste arbejdsløse tilbage i job. Begrebet betegnes 'creaming' og er meget udbredt i Holland og Australien, hvor man for længst har taget skridtet fuldt ud og udliciteret hele beskæftigelsesindsatsen.
Flemming Larsen og Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet har kigget nærmere på erfaringerne fra Holland og Australien som et led i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, skriver dagbladet Information.
En negativ effekt ved 'Creaming' er, at når først fløden er skummet, så står der en gruppe af de svageste på arbejdsmarkedet tilbage, som ingen gider røre en finger for - dem er der ikke penge i
-Vores hovedkonklusion er, at man først og fremmest i Australien har fået skabt et system, hvor omkostningerne er mindsket markant, men hvor man også har fået en anden kvalitet. Både i de private og de frivillige organisationer er man blevet gode til at prioritere, hvem man vil hjælpe. Og hvis man ser det ud fra et lighedsperspektiv, så er det selvfølgelig skidt, idet dem med størst behov for hjælp ingen tilbud får, siger Flemming Larsen til Information.
Han ser ingen grund til at tro, at det vil blive anderledes i Danmark efterhånden som beskæftigelsesindsatsen også udliciteres herhjemme. Jobcentrene er under etablering og skal fungere fra 1. januar 2007. Og hele markedet med private aktører er allerede sat i system i mange danske kommuner.
I Holland startede man med andre aktører i 2002. Hele beskæftigelsesindsatsen blev samlet i jobcentre. 70 procent af alle midler i forhold til den direkte beskæftigelsesindsats skal gå til private aktører, som der menes at være mellem 600 og 700 af i dag.
Ikke meget tyder på at det har resulteret i mere varig beskæftigelse end før modellen blev indført. Arbejdsløsheden er således steget fra 3,4 procent i 2002 til 6,4 procet i 2005.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278