Med 84 stemmer mod 14 har Senatet i Washington blåstemplet standretter i fangelejren på Guantanamo.

Internationale medier beskriver det som positivt, at USA`s fanger i den såkaldte krig mod terror, ikke rammes af den værst tænkelige vedtagelse i Kongressen; nemlig at de kan holdes indespærret på Guantanamo-basen og andre steder på livstid uden nogen ret til at rejse deres sag ved en domstol.
Sådan så det ud for en uge siden, da Senatet med 49 stemmer mod 42 besluttede at fratage fangerne enhver ret til at rejse sag ved amerikanske domstole. Beslutningen blev kritiseret for to fundamentale brud på vestlig rets-tradition; nemlig den såkaldte 'habeas corpus', som betyder at en mistænkt skal betragtes som uskyldig indtil det modsatte er bevist. Desuden forbrød Senatet sig mod tredelingen af magten i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt ved at gå direkte imod en kendelse fra USA`s højesteret, om at fanger i Guantanamo har ret til at få deres sag prøvet ved amerikanske domstole.
Kritikken fik Senatets medlemmer til at diskutere et kompromis, som i forgårs blev vedtaget med 84 stemmer mod 14.
Kompromiset giver kun få og helt utilstrækkelige rettigheder til fangerne.
Tværtimod kan man sige, at vedtagelsen blåstempler Bush-administrationens særlige militære tribunaler på Guantanamo. Kendelser fra disse standretter, hvor fangerne ikke har adgang til at benytte egne forsvarere, bliver nu godkendt.
I tilfælde, hvor tribunalet afsiger en dødsdom eller en dom på over ti års fængsel, vil dommen automatisk blive sendt til prøvelse ved appeldomstolen i Washington. En fange, der får en mildere dom, har ret til at få sagen prøvet ved samme appeldomstol.
Kompromisset i Senatet åbner også for at de godt 500 fanger på Guantanamo kan få prøvet tribunalets stempling af fanger som 'fjendtlige kombattanter'. Men her skal appeldomstolen alene tage stilling til om tribunalet har efterlevet de gældende regler for tribunalets arbejde. Appeldomstolen skal ikke tage stilling til, om der er beviser for at den dømte har foretaget sig noget strafbart.
Det vil sige, at fangerne i Guantanamo stadig befinder sig i et juridisk sort hul, hvor deres fundamentale menneskerettigheder ikke er sikret.
De bliver ikke betragtet som krigsfanger med ret til den behandling, som fastslås i Geneve-konventionerne, og de betragtes ikke som kriminelle med de rettigheder, som gælder i civile retssager.
Fangerne har nu to muligheder for at undgå retsløshed og endeløs indespærring. For det første har USA`s højesteret i sidste uge besluttet, at den vil afsige en kendelse om lovligheden af de militære tribunaler på Guantanamo - om de er i strid med USA`s forfatning eller ej.
Den anden mulighed opstår derved at præsident Bush truer med at nedlægge veto mod Senatets vedtagelse... fordi lovgiverne har medtaget en tilføjelse, som forbyder alle amerikanske myndigheder at udsætte fanger for tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.