Et trecifret millionbeløb ligger ubrugt hen til voksen- og efteruddannelse. Det er regeringens skyld, siger Dansk Metals formand

'Regeringen er en bremseklods på udviklingen af den danske arbejdsstyrke. Den voksen- og efteruddannelse, der er forudsætningen for et langt arbejdsliv, er ved at gå i stå', skriver Thorkild E. Jensen, forbundsformand i Dansk Metal i en kommentar i Børsen.
Han advarer om, at det risikerer at ende med mangel på kvalificeret arbejdskraft i bestemte brancher.
Antallet af personer, der tager voksen- og efteruddannelse, er faldet betydeligt de seneste år. Især de kortuddannede eller dem der slet ingen kompetencegivende uddannelse har fået, kommer stadigt sjældnere på skolebænken.
En analyse, som analysebureauet New Insight har foretaget for LO, viser, at danskernes samlede forbrug af efteruddannelse fra 2002 til 2003 er faldet med otte procent.
Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at staten har sparet 486 millioner kroner på voksen- og efteruddannelsesområdet fra 2001 til i år. En del af besparelsen er foretaget i form af indførelse af brugerbetaling på 230 millioner kroner.
'Et trecifret millionbeløb til voksen- og efteruddannelse ligger ubrugt hen. Heller ikke i år ser det ud til, at pengene kan bruges op. Det er dybt bekymrende i en tid, hvor uddannelse er et af de vigtigste svar på globaliseringen. At færre uddanner sig vil især skade små og mindre virksomheders konkurrenceevne', forudser Thorkild E.Jensen.
Skal der laves op på den udvikling, bliver regeringen nødt til at fjerne de barrierer i voksenuddannelsessystemet, som forhindrer virksomheder og ansatte i at udvikle sig. Metal-formanden peger på at alt for mange regler og begrænsninger gør AMU-centrene ude af stand til at handle fleksibelt. Skolerne er ikke nok opsøgende i forhold til virksomhederne og derfor mangler den nøjagtige føling med, hvor der skal sættes ind med uddannelse.
Også forbundet 3F

har gentagne gange klandret den borgerlige regering for at svigte voksenuddannelserne. AMU-centrene kan ligefrem konstatere, at det er en direkte underskudsforretning at satse på efteruddannelse af ufaglærte. På Undervisningsministeriets egen hjemmeside kan man se, at centrene i 2004 havde underskud på 62,3 millioner kroner ved at køre AMU-kurser.
Det er en fordobling i forhold til 2003, som skyldes, at statstilskuddet er skåret så meget ned, at det ikke som tidligere dækker de faktiske omkostninger, hvilket gør det til en ualmindelig ringe forretning for skolerne.
Den udvikling er det op til regeringen at vende, mener Thorkild E. Jensen.