Dansk Folkeparti vil have konkret indflydelse på nye terrorlove mod at levere stemmer til finansloven. Partiet mener, at unges hærværk tenderer terrorisme

Formanden for Folketingets Retsudvalg og retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, kan sagtens forestille sig, at de unge i Rosenhøj i Århus, som har smadret ruder og sat ild til en børnehave, fremover vil kunne blive overvåget efter de nye terrorlove, der er på trapperne.
-Jeg definerer terrorisme som brug af vold eller skrækindjagende foranstaltninger til at fremme et politisk synspunkt. Når pøblen i Frankrig kræver indenrigsministerens afgang, er det på en måde et terroristisk krav. Også herhjemme har vi i Rosenhøj oplevet lignende optøjer, om end i mindre omfang, siger Peter Skaarup til Arbejderen. Han uddyber:
- Det er måske ikke terrorisme i traditionel forstand. Men hvis de begynder at stille krav om regeringens afgang, eller stiller politiske krav til handling indenfor bestemte områder, så mener jeg der er tale om terrorisme. Politiet skal have mulighed for at tage nye værktøjer i brug. De skal kunne infiltrere ballademagernes bagmænd, uden at de ved det. Her er overvågning og aflytning de bedste redskaber.
Finanslovsforligs-partneren de Konservative tager afstand fra hans holdninger.
- Vi får meget svært ved at nå hinanden, når den nye terrorpakke skal forhandles på plads, hvis Peter Skaarup definerer 13-14 årige knægtes ballade som terrorisme. Det er vigtigt, at holde tingene adskilt. De unge knægte i Rosenhøj har et helt andet reaktionsmønster og en helt anden adfærd end terrorister.

Derfor skal der sættes helt anderledes ind overfor dem, end overfor terrorister, siger de Konservatives retsordfører Tom Behnke til Arbejderen.
Men Peter Skaarup lader sig ikke afvise af Tom Behnke.
- Når vi lægger stemmer til finansloven og finansieringen af de nye terrorinitiativer, er det også naturligt, at vi får indflydelse på det konkrete indhold af de nye terrorlove, mener Peter Skaarup.
Regeringen og Dansk Folkeparti har på næste års finanslov afsat 150 millioner kroner til ekstra terrorbekæmpelse. Siden 11. september 2001 har regeringen i alt afsat 1,7 milliarder kroner til at bekæmpe terror - udover politiet og PET`s normale budgetter. De Konservative slår da også fast, at pengene på næste års finanslov kun er en rammebevilling. Når de nye terrorforslag fremlægges i næste uge, vil man se på om pengene rækker, eller om der skal sættes flere af.
Justitsministeren selv er tavs. Nu drøftes embedsmændenes forslag til en ny terrorlov internt i regeringen. Indtil da har hun ingen kommentarer til hverken Skaarups udtalelser eller til kritikken af de enkelte forslag, oplyser hendes pressechef, Morten Langager, til Arbejderen.