Modsat alle tidligere beregninger vil de nye storkommuner blive dyrere i administration end små kommuner. Det lægger pres på skattestoppet

Der vil ikke være penge at spare ved at lægge kommunerne sammen.
- Når kommunerne får en vis størrelse, begynder der at indfinde sig stordriftsulemper. Man begynder at bruge flere penge på administration, kontrol og koordination, siger professor ved Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen til Ugebrevet A4.
Han står sammen med Brian Larsen, ekspert i kommunal økonomi og konsulent i revisionsfirmaet Deloitte, bag en ny opsigtsvækkende analyse, der går stik modsat tidligere vurderinger af, at store kommuner bruger færre penge på administration per borger end de små kommuner gør.
Problemet er, at de vurderinger groft sagt har baseret sig på antallet af administrativt ansatte på rådhusene. Og da de store kommuner har decentraliseret langt flere opgaver til de enkelte institutioner end de små kommuner, bliver regnestykket over de administrative udgifter misvisende, påpeger Jens Blom-Hansen.
De mindre kommuner bruger umiddelbart en større del af skatteborgernes penge til lønninger på rådhuset, mens de store kommuner bruger pengene på ledere, souschefer og HK-ansatte i daginstitutioner, skoler og på plejehjem. Indgår de timer i regnestykket, stiger udgifterne til administration per borger i takt med, at kommunerne bliver større.
En række eksperter forudser et voldsomt økonomisk pres på kommunerne i de kommende år.
- Kommunesammenlægningerne koster mere, end de giver i gevinst. Det gælder i hvert fald de næste fire-fem år. Kommunerne kommer til at bruge mange penge på hele processen med at lægge administrationer, it-systemer og så videre sammen, mener Kurt Houlberg, direktør i ECO Analyse og leverandør af nøgletal til 80 procent af landets kommuner.
Da regeringen holder fast ved skattestoppet, tvinges politikerne til at finde penge til stigende administrationsudgifter ved at skære i servicen til borgerne, mener Jens Blom-Hansen.
Spørger man vælgerne, vil de imidlertid ikke være med til at forringe de kommunale velfærdsydelser, viser en Gallup-måling foretaget for Ugebrevet A4.
65 procent af vælgerne er villige til at betale mere i skat for at få bedre velfærd, viser en ny Gallup-undersøgelse. Hele 96 procent af vælgerne - uanset hvor de sætter deres kryds - nægter at spare på skoler, børnehaver og ældrepleje.
57 procent af Venstres og 60 procent af de konservatives vælgere siger ja tak til højere skatter, forudsat pengene går til en bedre service i deres egen kommune. Det gælder også for tre ud af fire socialdemokrater.
Den undersøgelse varsler et stormløb mod regeringens skattestop, der kan blive svært at holde, forudser Peter Nannestad, professor i offentlig økonomi og politik på Aarhus Universitet.