Havnebestyrelsesformand Louise Gade må have et problem, når hun til daglig vil være byens første-kvinde, men i sagen om ¤¤de bynære havnearealer¤¤ i realiteten er Århus Kommunes modpart

af Viggo Jonasen, byrådskandidat for Enhedslisten i Århus
Der er gået store overskrifter i havnearealerne ved Århus. Fra torsdag den 13. oktober til mandag den 17. skriver JP Århus: 'Byggeri for 25 milliarder i ny havneby', 'Projekt Panorama', 'Byen kom i havn', 'Bynære havnearealer er eksamen for politikere', 'Lille vandspejl på havet', 'Containere strømmer til Århus'.
Det synes som om journalister og de (fleste) interviewede ikke kan få armene ned fra begejstringens højder.
Der er faktisk grund til at stille nogle kommunaløkonomiske spørgsmål og nogle spørgsmål til den forudgående beslutningsproces.
Baggrund: Ved nytår 2005 køber Århus Kommune de bynære havnearealer af Århus Havn. Prisen holdes hemmelig, så'n af 'kommercielle grunde'. Århus Havn er en selvejende institution, der 'bare' skal drive havn, men som ikke må give overskud. Havnen er bygget på opfyldte arealer, som havnen ejer.
Århus Havn har af byrådet fået tilladelse til en kæmpe udvidelse ud i Århus-bugten - det er et projekt til måske en milliard kroner, foruden den berømmelige vejtunnel, som det forudsættes at skatteyderne finansierer. Havneudvidelsen er i fuld gang. Når havnefunktionerne kan flyttes ud på den nye havn, kan man jo så sælge de ledigblivende havnearealer nærmest byen. Så vidt, så godt.

En dyr plan
Århus Havn skal låne penge til udvidelsen. Det ville være rart at kunne stille sikkerhed - så kan man låne billigt. Kommunen må ikke stille bankgaranti - det ville være ulovligt. Hvad så da? Kommunen kan købe de ledigblivende havnearealer.
Der kan sagtens argumenteres for, at kommunen overtager arealerne. Så kan kommunen foretage en fornuftig, miljø- og fremtidssikrende planlægning. Den planlægning er ganske omfattende - der skal laves en ny bydel til godt 10.000 mennesker (mere end Gellerupplanen).
Ifølge arkitektkonkurrencen, som man fornuftigt nok har afholdt, bliver det en flot bydel - med kanaler, adskillelse af let og tung trafik med videre. I den sydlige del skal der bygges til erhverv. Der må ikke være boliger så nær Århus Oliefabrik. I den midterste del, ud for det gamle Århus, skal der være dels nogle punkthuse med boliger, dels et par store kulturinstitutioner. Hele arealet er omfattet af en plan for rekreative funktioner: stier, grønne områder, kanaler, kulturhavn med træskibe og sejlklubber og roklubber og dykkerklub med mere.
Det er også en ganske dyr plan.
Hvor dyr? Ingen ved det! Det kendte er jordkøbsprisen, den er vel på cirka en milliard danske kroner, hvoraf første rate forfalder i 2007-2008, med i alt 434 millioner kroner. Det sker i forbindelse med overtagelse af første etape af frigjorte arealer i Containerterminal Nord. Sidste rate skal selvfølgelig betales ved overtagelse af resten af arealerne. Hvor meget skal byrådet lægge ud til vejbyggeri, byggeri af kanaler og bolværker, byggeri af skole og daginstitutioner? Det vides ikke.

Intet budget
Byrådet har aftalt nogle gennemsnitspriser for købet, og byrådet har sådan bare besluttet, at salgsindtægter mindst skal dække købspris plus kommunale infrastrukturinvesteringer. Et projekt til måske i alt et par milliarder kroner - og intet budget!
Byrådets plan er, at de enkelte dele af arealet skal købes af bygherrer, som udarbejder plan for arealet til byrådets godkendelse, og som betaler så meget for deres del-areal, at byrådet får dækket udgifter til arealkøb og til infrastruktur. Med viceborgmester Skou's ord: 'Der kommer ikke én skattekrone i det projekt'.
Byrådet forventer omkostningsdækning. Rådet forventer, at bygherrerne vil betale i samme år, som kommunen køber. Det er to dristige forudsætninger.
Har man haft uafhængige mæglervurderinger af, hvad de enkelte del-områder vil kunne sælges for? Det er hemmeligt. Men rygter på rådhuset vil vide, at to af tre mæglere har forudsagt kommunalt underskud, en har forudsagt overskud.
Har embedsmændene advaret byrådet, før rådet besluttede at sætte en milliard på højkant? Det fremgår ikke af sagsbilagene ved handelen - en del er hemmelig-stemplet, angivelig for at kommende entreprenører ikke skal kunne bruge priskendskab til at presse kommunen i pris. Mig forekommer det, at hemmelighedskræmmeriet mere har til formål at undgå 'utidig' pressemæssig og folkelig opmærksomhed på, hvad der kan vise sig at være en hasarderet kommunal jordhandel.

Ubehag ved sagen
Embedsværkets ubehag ved sagen kommer nærmest ud mellem sidebenene, i den form at planlægningen er lagt væk fra byplanafdelingen, og i den form at en embedsmand i forbindelse - ikke med købsaftalen, men her senest med kvalitetshåndbogen - gør opmærksom på risikoen for rentetab på 12-20 millioner ved en forsinkelse på blot ét år ved første etape. Og på at man først nu skal til at realitetsvurdere prissætning af del-arealerne.
Lisbjerg-arealerne blev jo købt af kommunen i 1980'erne - visionen var, at det skulle blive et århusiansk Silicon Valley. Nu, små 20 år senere, er man ved at bygge boliger.
Ser det indviklet ud? Det er det. Det er faktisk endnu mere indviklet - på flere måder.
I beslutningen om at købe havnens areal er ikke indbygget, at kommunen skal sørge for skole- og institutionskapacitet i området! Hvorfor ikke? Svaret blæser i borgmester-embedets luftrum. Men en nærliggende forklaring er, at det vil kræve mindst et par hundrede kommunale millioner allerede i anlægsfasen, hvis der skal være skole og institutioner klar ved indflytning. Hvis de skal regnes med i kommunens budgetoverslag for 2006-2009, vil det blive synligt, at kommunens budget vil blive alvorligt belastet i 2008-2009.
I dette regnestykke antager jeg, at den byggejord, som forventes købt af bygherrer i 2007 - det står jo i kommunens budget for 2006-2009 - vil have en byggeperiode på et par år, og være klar til indflytning i 2009. Og på det tidspunkt skal skole og institutioner vel også være klar. Mig bekendt er der ikke igangsat kommunal planlægning af skole og institutioner i området!
Jeg har ikke været inde på forventelige - men ikke budgetterede - kommunale udgifter til kulturbyggerier i den centrale del af havnen. De er heller ikke optaget i budget.
Planlægningen af områderne er flyttet væk fra kommunens byplanafdeling, over til et sekretariat som skal forhandle arealoverdragelse og projekter og priser med bygherrer, som forventes at komme med byggeprojekter i 2007 - en dristig forventning. Når byggeprojekterne er tegnet, skal der ske en kommuneplanmæssig godkendelse. Mit gæt er, at medarbejderne i kommunens byplanafdeling har sagt: Det kan tidsmæssigt ikke lade sig gøre. Derfor udlægningen til et sekretariat.
Og så det rigtig indviklede, det som får mig til at stille spørgsmålet 'Farum boldklub?' Århus Havn en selvejende institution, der skal betjene transportfirmaerne (det største er Mærsk containerterminalen), og som ikke skal give overskud. Hvis havnen gør en fordelagtig handel, kan det smitte af i lave havnetakster til glæde for transportfirmaerne.

Fordel for havnen
Havnen har en bestyrelse, bestående af syv byrådsmedlemmer, med borgmester Louise Gade (V) i spidsen. Havnebestyrelsesformand Louise Gade forestår altså salget til Århus Byråd. Derfor erklærer hun sig, korrekt nok, inhabil i byrådets behandling af beslutningen. Eftersom borgmesteren er inhabil, forestår viceborgmester Poul Brian Skou (C) byrådets behandling af købsaftalen. Sælgers interesse er at få bedst mulige salgsbetingelser, herunder bedst mulig pris. Louise Gade er i det private liv erhvervsadvokat. Hendes kvalifikationer til at vurdere salgsbetingelserne set fra sælgers side er optimale. Viceborgmester Poul Brian Skou skal så, i spidsen for borgmesterafdeling og byråd, søge at få de for kommunen bedst mulige købsbetingelser.
Hvis arealerne kan sælges til priser, som giver mere end fuld dækning for købspris plus kommunale infrastrukturudgifter, så skal havnen have nogle procenter af differencen. Hvis arealerne ikke kan sælges, så købspris plus omkostninger bliver dækket? Ja, så er det skatteydernes problem - eller hjemmehjælpsmodtagernes, hvis underskuddet skal dækkes ind ved en sparerunde. Det betegnes i byrådsbeslutningen som 'risikodeling'.
Havnebestyrelsesformand Louise Gade (V) har opnået et for havnen temmelig gunstigt resultat: Nul risiko - kendt salgspris - mulighed for lidt ekstra i heldige fald. Fungerende borgmester Poul Brian Skou (C) kan næppe siges at opnå samme karakter: Hele risikoen til kommunen. Socialdemokraterne? De bakker helt og fuldt handelen op.
Det er selvfølgelig muligt, at alt ender i fryd og gammen for århusianerne både som miljø-brugere og skatteydere: Prisen for de solgte arealer dækker fuldt ud købspris og kommunens udgifter til realiseringen af det smukke vinderprojekt. Fint, fint.
Hvad nu, hvis salgsprisen ikke dækker: 'Worst case'? Der er flere mulige udveje. Hvis kommunen ender med at få 2-300 millioner kroner mindre ind, end der skal til (og som nævnt ved vi jo ikke hvor meget kommunens infrastrukturudgifter og institutionsudgifter vil være), kan byrådet beslutte at hæve skattesatserne eller skære på kommunal serviceområder for at dække differencen.
Byrådet kan også - og det er nok mere sandsynligt - spare på miljøinvesteringerne i det smukke projekt. Det vil så 'bare' betyde, at man i stedet for et flot byområde, med stier og kanaler, får et område med ordinær blandet bolig- og kontorbebyggelse. Endnu værre: Man kan undlade at investere i skole og institutioner, hvorefter børnene fra et 10.000 menneskers boligområde skal transporteres til skoler og institutioner andetsteds i kommunen. Der er langt fra containerterminal Nord til nærmeste kommuneskole!
Det er dybt betænkeligt, at den i sagen fungerende borgmester (C) og borgmesterens afdeling under stadsdirektøren ikke har insisteret på budgetlægning af et projekt, som rummer så store kommunale investeringer. Det er forståeligt, men ikke acceptabelt, at embedsværket i borgmesterafdelingen - som jo til daglig skal arbejde for borgmester Gade (V) - ikke har insisteret på nødvendigheden af, at afdelingen optræder med advokatens skarphed som part i en handel.
Denne del af historien fandt ikke vej til avisernes forsider. Der er jo ikke underholdende rødvinsgilder, som i Venstre-kommunen Farum, eller 'smukkeserede bilag', som siden kan analyseres op i byretten.
Til gengæld synes jeg nok, at havnebestyrelsesformand Louise Gade må have - eller være - et problem, når hun til daglig vil være byens første-kvinde, men i sagen om 'de bynære havnearealer' i realiteten er Århus Kommunes modpart i en sag, der kan koste kommunen nogle hundrede millioner kroner.
Som tidligere kommunalpolitiker har jeg været med til at tage kommunale risici. Jeg anser det som fornuftigt, at kommunen ejer arealerne og forestår planlægning og udvikling. Men kommunen burde have lagt et ordentligt budget, med beskrivelse af både 'best case' og 'worst case'. Og det ville have været rimeligt med en egentlig risikodeling mellem havn og skatteydere.