Foreningen Oprør forlanger nu en politisk debat af terrorlovenes konsekvenser i Retsudvalget.c- Vi får lidt mere ret, hver gang vi er i dialog med politikerne

Med det udgangspunkt har talsmand John Jakobsen på vegne af foreningen Oprør netop søgt om foretræde for Folketingets Retsudvalg.
Oprør har især tre punkter, de gerne vil høre politiikernes forklaring på:

Den FN-sikrede ret til at gøre modstand. Udformningen af terrorlisterne. Og ytringsfriheden.
- Da vi dannede Oprør var vi bange for, at ytringsfriheden ville forsvinde med terrorlovenes indførsel. Nu har vi oplevet, at det var præcis hvad der skete, fortæller John Jakobsen. Han henviser til, at både Københavns Byret og Østre Landsret har blåstemplet politiets beslaglæggelse af en appel om at støtte unavngivne organisationer, der '...kæmper for sekulære demokratiske og humanistiske mål', som Oprør havde lagt ud på sin hjemmeside.
Men Oprør har ikke tænkt sig at indstille kampen af den grund.
- Retten sidestiller, alene under henvisning til EU`s terrorliste, disse unavngivne organisationer med terrororganisationer. Justitsministeren har ellers tidligere overfor Europaudvalget lovet, at selvom en organisation står opført på EU`s terrorliste, så er det ikke ensbetydende at der '...under en eventuel straffesag her i landet ville kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation.' Men retten har intet bevist. Den problemstilling vil vi gerne have lejlighed til at drøfte med Retsudvalget, fastslår John Jakobsen.
Herudover ser Oprør frem til politikernes forklaring på, hvordan den internatinalt anerkendte ret til at gøre væbnet oprør mod en illigitim magt, stemmer overens med at flere organisationer på EU`s terrorlister kæmper for befrielse fra enten en besættelsesmagt eller en diktator.
I januar måned fremførte Oprør sin kritik af terrorlovene i Udenrigsudvalget. Her måtte Dansk Folkepartis medlem Peter Skaarup indrømme, at den colombianske regering har problemer med lov og ret.
Se mere på www.opror.net