06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forfatning vedtaget - tvivl består

Forfatning vedtaget - tvivl består

Onsdag, 26. oktober, 2005, 00:00:00

Der var nej-flertal i tre provinser, men ikke helt nok til at fælde Iraks forfatning

Iraks nye forfatning er vedtaget, oplyser landets valgkommission.
På landsplan har 78 procent af de vælgere som stemte stemt ja, mens 22 procent stemte nej. Valgdeltagelsen oplyses til 63 procent.
Disse tal viser dog ikke hvor tæt forfatningen var på at blive forkastet.
Ifølge afstemningsreglerne kunne et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer i mindst tre provinser fælde forfatningen. Der var flertal mod forfatningen i tre provinser, men kun i to provinser nåede nej-stemmernes andel over to tredjedele.
I Anbar stemte 96 procent nej, i Salahuddin stemte 81 procent nej og i Nineveh stemte 55 procent nej. I Nineveh manglede modstanderne således kun nogle tusinde stemmer for at nå op på to tredjedele.
Farid Ayar fra valgkommissionen siger ifølge BBC, at valgresultatet er '100 procent korrekt'. Det er påfaldende i betragtning af, at kommissionen for to dage siden sagde, at den var i gang med at undersøge 135 uregelmæssigheder.
Salih al-Mutlaq, som er talsmand for Iraks Nationale Dialog-Råd, vil dog heller ikke godkende det udsendte valgresultat. Han mener, at der er svindlet med resultatet i flere provinser:
- Vi opfordrer til at gentage afstemningen i Diwaniya, Samawa, Mosul og Diyala under FN`s opsyn. Det er forudsætningen for at vi kan godkende folkeafstemningen. I modsat fald repræsenterer forfatningen en alvorlig fejltagelse i Irak og vi godkender den ikke, siger al-Mutlaq.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland