Regeringen vil skære 185 millioner kroner af kontanthjælpen. Stramningerne sker som led i integrationsforliget, og vil ramme 15.000 mennesker

VC-regeringen planlægger at spare ialt 185 millioner kroner på kontanthjælpen i hvert af de følgende år.
Besparelsen sker som led i de stramninger af adgangen til kontanthjælp, som er indeholdt i det såkaldte integrationsforlig, der blev indgået i foråret.
Det fremgår af et notat om finansieringen af integrationsforliget. som Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet, og som Information har fået adgang til.
Det lykkedes ikke i går for Arbejderen selv at få notatet udleveret fra Beskæftigelsesministeriet.
Men ifølge Information skal de 185 millioner kroner fremskaffes ad to veje: For det første skal det gøres sværere for unge at få kontanthjælp for på den måde at tvinge dem til at tage enten job eller uddannelse.
For det andet skal ægtefæller, hvor begge er på kontanthjælp, fratages den ene bistandsydelse, hvis ikke modtageren har arbejdet mere end 300 timer indenfor de sidste to år.
Ifølge notatet fra Beskæftigelsesministeriet betyder stramningerne, at cirka 15.000 bistandsmodtagere hvert år vil miste kontanthjælpen.
Socialdemokraterne lagde stemmer til regeringens integrationsforlig. Og partiets integrationsordfører, Anne Marie Meldgaard, ryster da heller ikke på hånden:
-Jeg regner med, at de forskellige initiativer, der er indeholdt i forliget, bevirker, at folk kommer i arbejde i stedet for at blive trukket i kontanthjælp, siger Anne Marie Meldgaard til Information.
-Det her handler ikke om at straffe nogen som helst. Det handler tværtimod om at skubbe bag på en adfærdsændring hos de grupper, der ikke har været aktivt søgende.
Finn Kenneth Hansen, der er forsker ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, har ikke set notatet. Men han stiller spørgsmålstegn ved selve de forudsætninger, som kontanthjælpsbesparelsen skulle bygge på
-Jeg har det meget svært med den dér antagelse om, at der er job nok, og hvis bare folk får den økonomiske pisk, så går de også ud og finder job. Det holder simpelthen ikke, siger Finn Kenneth Hansen til Arbejderen.
-Man kan jo spørge: Hvad er det overhovedet for nogle job, som denne gruppe bistandsmodtagere - primært indvandrere - kan få? Det bliver jo det, som er så lavtlønnet og elendigt, at ingen andre vil røre ved det. Og så får vi efterhånden en gruppe af andenrangsarbejdere med indvandrerbaggrund, forudser han.
-Men dertil kommer, at den her gruppe af kontanthjælpsmodtagere har en hel række andre problemer, som gør, at de er på kontanthjælp. De vil lige så gerne som alle andre være selvforsørgende. Så pisken kan ikke bruges overfor dem. Det er langt fra sikkert, at de får arbejde af dén grund, slutter han.
Ifølge regeringens egne oplysninger er der ialt 27.500 bistandsmodtagere, hvor ægtefællen også er på bistand. Af dem har godt 20.000 været på kontanthjælp i mere end et år. Tre ud af fire har indvandrerbaggrund.