05 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Livsfarlige stilladser pillet ned

Livsfarlige stilladser pillet ned

Tirsdag, 11. oktober, 2005, 00:00:00

Stilladsarbejderne i København fortsætter kampen imod ulovlige udenlandske stilladser. Radikale kalder det for mafiametoder

Fredag mødte mellem 100 og 150 københavnske stilladsarbejdere op på to adresser i København og pillede stilladserne ned. Begge stilladser var ulovlige og livsfarlige at bruge, påpeger stilladsarbejderne.
Stilladserne var sat op ved private villaer på henholdsvis Åbakkevej i Vanløse og Carl Feilbergsvej på Frederiksberg. Sidste sted er det anden gang, at stilladset bliver taget ned.
I flere medier bliver aktionen udråbt som voldelig og hærværk. Men den historie holder ikke, påpeger formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub i København, John Jakobsen.
-En kvindelig beboer tog sit spædbarn ud blandt de aktionerende stilladsarbejdere og forsøgte at standse deres aktion på denne måde. Kollegerne var fornuftige og bragte kvinden ind i huset igen. En mandlig beboer mente godt, at kvinden måtte være blandt de aktionerende og han blev også bragt ind i huset, forklarer formanden.
John Jakobsen afviser også beskyldningerne om hærværk. Han har selv været på de to adresser, og heller ikke TV Avisen eller TV2 Lorry kunne finde tegn på hærværk.
Stilladsarbejderne laver ikke hærværk, men laver faglige aktioner, når det er nødvendigt. Vi kæmper for vores rettigheder. Rettigheder som gælder for alle, københavnere, jyder, tyskere, svenskere og østeuropæere, påpeger John Jakobsen.
-Når de føler, de ikke kan komme nogen steder, og Arbejdstilsynet ikke reagerer, gør stilladsarbejderne selv opmærksom på, at der skal være ordnede forhold, siger Bjarne Høpner, formand for stilladsarbejdernes fagforening, 3F Lager, Post og Service i København.
Derimod støtter forbundet 3F ikke stilladsarbejdernes aktion, påpeger formanden for bygningsgruppen i 3F John Larsen i TV Avisen.
De to villaejere, der fik stilladset pillet ned, får arbejdet udført af polske og litauiske håndværkere igennem hjemmesiden Help.dk. Initiativtageren til Help.dk, Allan Skovmand, truer på sin hjemmeside den danske fagbevægelse.
-Den danske fagbevægelse gør klogt i at tage maksimal afstand til de stilladsarbejdere, der som selvbestaltet milits stormer private villahaver og øver hærværk og ulovlig indtrængen. Jeg synes, det er beskæmmende, at man i sin manglende accept af det EU, som et flertal af danskere har stemt for, griber til mafialignende metoder, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. okt. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland