Regeringen vil målrette tilskuddene til efterskolernes 8. og 9. klasse. Usikker fremtid for efterskolerne

Anna Kolind, formand for Efterskoleforeningen, er ikke i tvivl.
- Mange unge har brug for 10. klasse. Vi kan se, at de bliver mere afklarede, selvstændige og modne. De er flyttet hjemmefra og brudt ud af gamle mønstre og vaner. Det giver muligheden for at starte et andet sted og prøve nye sider af sig selv. De er omgivet af andre mennesker 24 timer i døgnet, og det er alt sammen med til, at de ud over at blive dygtigere rent fagligt, også får udviklet de sociale og personlige kompetencer, siger Anna Kolind.
Hun er sikker på, at et år eller to på en efterskole er med til, at de unge bliver mere selvstændige og bedre i stand til at træffe de valg, der får konsekvenser mange år frem.
Anna Kolind er overbevist om, at det 10. skoleår for nogle er givet godt ud og er med til at gøre, at de holder ud og fuldfører en uddannelse. Det hvad enten året tages på en efterskole eller i folkeskolen.
- Jeg stiller ikke op i køen af kritikere af folkeskolen, men mener derimod, at der de seneste år er sket en stor udvikling af 10. klasse både i folkeskolen og på efterskolerne. Der er sket et fagligt løft, og der er mange steder tale om forskellige former for brobygning til ungdomsuddannelserne.

10. klasse rykker
Anna Kolind har noget at have sin overbevisning i.
I september måned offentliggjorde Efterskoleforeningen en omfattende undersøgelse af, hvordan det går eleverne, efter de har forladt 9. og 10. klasse.
Undersøgelsen dokumenterer flere ting:
- Elever, der tager 10. klasse med, har større fuldførelsesprocent både på ungdomsuddannelserne og på de korte og mellemlange videregående uddannelser.
- Elever, der gennemfører 10. klasse gennemfører også de korte og mellemlange uddannelser hurtigere end elever, der gik ud af 9. klasse.
- 10. klasse og især 10. klasse på en efterskole hjælper de unge til, trods lavt forældre uddannelsesniveau, at gå i gang med en videregående uddannelse.
- Det er de uddannelsesressourcestærke elever, der har mest ventetid, før en videregående uddannelse.
Så konklusionen er, at et år i 10. klasse ikke forlænger de unges samlede uddannelsestid.
Der kan trækkes andre fordele frem ved efterskolerne ifølge undersøgelsen. Anna Kolind vil gerne fremhæve, at det viser sig, at efterskolerne er med til at udligne skellet mellem land og by.
Udenfor de større byer og i særdeleshed udenfor Hovedstadsområdet kommer en meget stor andel af de unge til ungdomsuddannelserne via efterskolernes 10. klasse, der på den måde er med til at udligne de uddannelsesmæssige skel i Danmark.

Regeringens logik
Derfor kan det godt undre Efterskoleforeningens formand og samtidig bekymre, at regeringen i sit lovprogram for 2005/2006 lægger op til at ændre på tilskuddene til efterskolerne, så de målrettes 8. og 9. klasse.
Den eneste logik, Anna Kolind ser i det forslag, er, at det underbygger regeringens holdning til, at de unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet.
Bliver tilskuddene ændret, kommer det til at gå hårdt ud over efterskolerne, der i dag har næsten 60 procent af sine elever i 10. klasse.
- I foråret snakkede regeringen om, at 10. klasse skulle målrettes de allersvageste unge. Det er ændret til 'en bred vifte af moduler', hvilket kan betyde, at det fremover også vil være muligt at brobygge til hele viften af ungdomsuddannelser, også de gymnasiale. Det konkrete forslag vil vise, hvordan det skal tolkes.
Ifølge Undervisningsministeriet må Anna Kolind vente til første halvdel af januar 2006 på det endelige udspil omkring 10. klasse og brobygning til ungdomsuddannelserne.

Fremrykke skolestart
Ikke nok med at der skal ske ændringer for folkeskolens ældste årgange.
Regeringen har også planer om at fremrykke skolestarten. Børnehaveklassen skal gøres obligatorisk, og der skal foregå egentlig undervisning.
Med de aktuelle planer in mente og regeringens evige snakken om at de unge skal hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet, kunne man forledes til at tro, at 9. klasse, som så bliver til 10. klasse i den anden ende af skolelivet, vil blive overflødigt og helt blive skåret væk.
- Tanken om, at 10. klasse helt forsvinder, har da strejfet mig, men nej, det tror jeg alligevel ikke på. De unge bliver jo ikke hurtigere modne af, at man starter et år tidligere i skole. Mange unge vil stadig have godt af et år til at få lidt mere faglighed hældt på og blive modnet, siger Anna Kolind.
Kigger hun på tilgangen til 10. klasse på efterskolerne, så tyder elevtilgangen på, at elever og forældre har lyttet til regeringen, og at de unge reelt er hurtigere til at komme videre efter folkeskolen Efterskolerne har haft et fald i antallet af elever på et par procent de sidste par år.
Men at bruge et beskedent fald i antallet af unge, der springer 10. klasse over, får ikke Anna Kolind til at nedtone betydningen af det ekstra år til at blive modnet og i stand til at klare livet efter folkeskolen.
- Jeg tror såmænd nok, at de unge skal klare sig, men hvis det er i betydningen, at de lige kan slæbe sig igennem en uddannelse, så kan jeg godt blive lidt bekymret.

Kampen om skolens værdier
Set med Anna Kolinds optik tror hun, at regeringens ændringer på skoleområdet handler om andet end at få uddannelsessystemet gjort mere effektivt.
Det handler om selve skolens værdier.
- Det brede fundament, som for eksempel folkeskolen hviler på, er helt unikt. Netop det har været med til, at vi kan klare os i en globaliseret verden. Vi lærer eleverne, at samarbejde og at agere i et demokrati. De værdier skal vi gøre, hvad vi kan for at værne om. Ikke dermed være sagt at vi ikke vil forandringer. Det vil vi gerne. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at 10. klasse har en stor betydning. Derfor vil vi gerne bidrage til, at der til stadighed sker en udvikling.