LO kaster sig ind i debattencFagbevægelsen blander sig også i debatten om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud - det er medlemmernes børn, der går der

'En endnu bedre folkeskole.'
Sådan lyder overskriften på et oplæg fra LO om folkeskolen. Dermed signalerer LO, at Danmark allerede har en god folkeskole - men den kan godt blive bedre.
LO beklager, at debatten om fremtidens skole, på baggrund af PISA-undersøgelserne, mest er kommet til at handle om flere test og prøver.
Bliver regeringens planer til virkelighed kan skolen ende som et nyt 'overvågningsinstitut', frygter LO.
'I stedet burde vi føre en diskussion af, hvorfor det ikke er lykkedes at give alle børn de basale faglige kundskaber, hvorfor folkeskolen i dag i bestemte geografiske områder slås med massive sociale problemer, og hvorfor folkeskolen ikke er bedre til at sikre alle forudsætninger og motivation til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse', skriver LO i forordet til pjecen.

Fællesskabets værner
LO betragter folkeskolen som en central institution for vort demokratiske velfærdssamfund.
Den grundlæggende forestilling om en fælles skole, som et af fundamenterne for vores sociale og kulturelle sammenhængskraft, er stadig gældende - og påkrævet som aldrig før, påpeger LO.
'Øget gennemslag af markedskræfter, globalisering, individualisering og en lang række af de øvrige samfundsmæssige udviklingstræk sætter vores fællesskab og fælles værdier under kraftigt pres. Folkeskolen er et af vore bedste værn mod de 'asociale' sider af disse udviklingstræk', mener LO.
Derfor vil LO en anden udvikling end den, som regeringen anviser. LO vil en folkeskole, der er såvel den 'mest rummelige som den mest socialt, personligt og fagligt udviklende, der kan tænkes'.
Der er allerede i dag tendenser til et opgør med den fælles skole.
Vi oplever A- og B- skoler, ghettoskoler og villaskoler, skoler for de fattiges børn og skoler for de riges børn.
Skoler hvor direktørens og bistandsmodtageres sønner går i klasse sammen er blevet mere sjældne, men vil blive et særsyn, hvis den nuværende udvikling får lov at fortsætte.
Fordi LO og dermed den danske fagbevægelse betragter folkeskolen som en central del af vores sociale og kulturelle fællesskab, kan og skal den udvikling vendes. Og den eneste vej ud af den udvikling, efter LO`s mening, går gennem at sikre en bedre fordeling af børnene i de kommunale folkeskoler.
LO mener dog også, at der passende kunne tages økonomiske værktøjer i anvendelse. Mener politikerne noget med at styrke folkeskolen, så kunne de blandt andet skære ned på statstilskuddene til privatskoler. Det er den bedste garant for at folkeskolen bliver et samlingssted med børn på tværs af sociale skel.
- Vi har desværre oplevet, at både de ressourcestærke familier og mange indvandrerfamilier holder deres børn væk fra folkeskolen. Det er en meget uheldig udvikling, fordi vi mister et af samfundets sidste reelle samlingssteder, hvor hele befolkningen mødes, siger Tine Aurvig-Huggenberger, LO`s næstformand.

Brud på social arv
Folkeskolen skal være med til at bryde den sociale arv.
Derfor foreslår LO et tættere samarbejde mellem skole og fritidsordningen og at børnene tilbydes lektiehjælp.
- Mange elever har ikke mulighed for at få hjælp til lektierne, når de kommer hjem. Der er simpelthen ikke ressourcer til også at hjælpe med den danske stil eller matematikopgaverne. Ved at tilbyde lektiehjælp har også de svageste elever mulighed for at møde velforberedte til næste dags undervisning, mener LO`s næstformand.
Der påhviler folkeskolen mange omfattende opgaver i et moderne samfund. En af de helt store opgaver handler om integration af de tosprogede.
'De sociale problemer, der skabes gennem et udstødende arbejdsmarked, en ghettoiserende boligpolitik og marginaliserende socialpolitik, kan folkeskolen ikke alene rette op på,' mener LO.
Det handler om sammenhæng i politikken - boligpolitik, arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik og uddannelsespolitik.
Med pjecen 'En endnu bedre folkeskole' blander fagbevægelsen sig hele vejen rundt.