Regeringen bruger PISA til at få indført flere test, tidligere skolestart, mere central styring, øget kommunalt tilsyn og mere fra samme skuffe.

Svein Sjøberg, norsk professor i Science Education ved Oslo Universitet, besøgte Danmark tidligere på måneden. Han har på tre naturfagskonferencer holdt oplæg om, hvad man kan lære, og ikke lære, af internationale undersøgelser.
- Man skal huske, at PISA og andre store internationale undersøgelser er styret af regeringer og ministerier. Det er o.k., men der finder altså en helt anden styring sted dér og centralt i PISA end den styring, der ligger i videnskabelige undersøgelser og forskning. Det skal man huske, sagde Svein Sjøberg.

Politisk projekt
At PISA er et politisk projekt, har ikke været meget fremme i den offentlige debat. Kritikken har mere gået på de forslag til 'opstramning og forbedring' af folkeskolen, som PISA har ført med sig.
Svein Sjøberg kalder PISA-undersøgelsen for elsket, brugt og misbrugt af politikere og bureaukrater. Hadet, foragtet og ignoreret af fagfolk, forskere og pædagoger. Elsket af medierne. Og frygtet af lærerne.
PISA-undersøgelse nummer to var ikke mange timer gammel, før daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs stillede krav om flere nationale test i Folkeskolen. Så skulle de danske skoleelever nok komme til at klare sig bedre i internationale test.
En tråd som Bertel Haarder har taget op ved flere lejligheder siden. Kravet om flere test er nævnt både i regeringens politiske grundlag fra februar i år og i det oplæg, undervisningsministeren leverede på møde i Globaliseringsrådet den 18. og 19. august. Rådet brugte dagene på at diskutere, hvordan Danmark får verdens bedste folkeskole.
I regeringsgrundlaget står der om test eller 'fremme af evalueringskultur', som regeringen vælger at kalde det:
'Regeringen vil styrke evalueringen i folkeskolen ved at give skolerne pligt til at evaluere elevens udbytte med udgangspunkt i de bindende mål for undervisningen, som blev iværksat i 2003. Regeringen vil fra og med skoleåret 2005/06 påbegynde indførelse af nationale, obligatoriske test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik i 3. og 6. klasse, engelsk i 7. klasse og naturfagene i 8. klasse. Testene skal være et værktøj til at sikre faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til den enkelte elevs særlige evner. Testene skal hverken bruges til offentliggørelse af resultater eller til at rangordne skoler og elever.'

Test en pligt
Det er faldet lærere og andre folk i og omkring folkeskolen for brystet, at forslaget udvider brugen af nationale test betragteligt og oven i købet gør testene til en pligt.
Test er allerede i dag et udbredt værktøj i folkeskolen, hvor læreren tager det ind i undervisningen, som en integreret del af planlægningen. I og med at det skal være nationale test forsvinder den mulighed. Skal nationale test have en mening, og skal man undgå snyd, så skal de nødvendigvis gennemføres samtidig over hele landet.
Det mener lærerne fører til en central styring af deres arbejde. Det bliver vanskeligere at tage individuelle hensyn til eleverne, fordi undervisningen vil blive tilrettelagt efter, hvornår og hvilken test eleverne skal forberedes til.
Bertel Haarder understreger, at de danske elever skal være blandt verdens bedste i dansk/læsning, matematik, engelsk og naturfag.
Undervisningspligten skal udvides fra ni til ti år, det sker ved at starte den egentlige undervisning et år tidligere end i dag.
'Børnehaveklassen gøres obligatorisk, og der indføres egentlig undervisning i dansk, især læsning, med et fast timetal og varetaget af en lærer,' kan man læse i regeringsgrundlaget om folkeskolen.
Starter børnene i skolen et år tidligere, så kan der naturligvis skæres et år af i den anden ende. Det er én af forklaringerne på, at regeringen vil, at alle skal op til eksamen i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi ved afslutningen af 9. klasse.
Det hænger igen sammen med planerne for 10. klasse. I løbet af efteråret vil regeringen fremlægge forslag til en grundlæggende reform af undervisningen efter 9. klasse, så den 'alene målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse, primært erhvervsuddannelse.'
Som hovedregel skal unge fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, mener regeringen.

Mere tilsyn
Regeringens planer for verdens bedste folkeskole er omfattende.
Ud over de allerede nævnte forslag, så arbejdes der i retning af nationale handleplaner for læsning. Eleverne i 1.-3. klasse skal have en ekstra dansktime om ugen og 4. og 5. klasse skal have en ekstra historietime om ugen. Matematik og naturfagene skal også opprioriteres.
At alt foregår, som det sig hør og bør, skal kommunerne sikre. Der skal strammes op på deres pligt om tilsyn med skolerne.
Heller ikke læreruddannelse slipper for ændringer, hvis det står til Bertel Haarder.
Princippet, om at lærerne skal kunne undervise i alle fag på alle klassetrin, er utidssvarende, mener han. I stedet er der brug for 'specialisering og større faglig målretning'. Uddannelsen skal opdeles i to - den ene målrettet 1.-6. klasse og den anden 4./5.-9. klasse.
Der skal være færre linjefag og større sammenhæng mellem de valgte linjefag. Generelt skal naturfagene opprioriteres.
Når det handler om læreruddannelsen, så har Haarder skelet til Finland, hvor eleverne lå i toppen af PISA-undersøgelsen. Direkte inspireret foreslår han universitetsuddannede lærere, der 'kan være med til at bringe nye arbejdsmetoder og ny viden ind i skolen'. De skal primært undervise i de ældste klasser, foreslår undervisningsministeren.
Lærerne har i mange år skreget på efteruddannelse.
Haarder mener også, at der skal efteruddannelse til. Han vil dog målrette den samlede indsats for efteruddannelse i forhold til de aktuelle behov, der efter regeringens opfattelse handler om en styrkelse af dansk, matematik og naturfag.
Så er vi tilbage ved starten, hvor Svein Sjøberg sagde:
- Man skal huske, at PISA og andre store internationale undersøgelser er styret af regeringer og ministerier.
Den første PISA havde læsning som hovedtema. Anden runde havde matematik som hovedtema og den tredje - ja den har naturvidenskab som hovedtema. PISA tre offentliggøres i slutningen af 2007.