Hverken daginstitutioner, folkeskoler eller ungdomshuddannelser har faglige og økonomiske ressourcer til at bryde børns og unges negative sociale arv, viser SFI-rapporter

Danske daginstitutioner og den danske folkeskole skulle netop være for folket. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Der, hvor der skulle være plads til alle, er der nogel der passer bedre ind end andre. Ideen om 'uddannelse til lighed' ligger langt fra virkeligheden.
Det viser en række nye rapporter fra Socialforskningsinstituttet, SFI. Rapporterne indgår i forskningsprogrammet om social arv, der er finansieret af socialministeriet.
Ungdomsuddannelserne skal ændres, hvis der skal gøres noget ved at over en fjerdel af de unge træder ind i voksenarbejdslivet uden en kompetencegivende uddannelse. Blandt andet skal forløbet starte med praktik, i stedet for som nu teoretisk indlæring. Og så skal der sættes fokus på at skabe gode sociale rammer og aktiviteter, som kan øge de unges selvtillid i undervisningen, fremgår det af rapporten 'Unge uden uddannelse'.
Men den sociale ulighed cementeres allerede i daginstitutionerne. Ifølge lektor Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet har daginstitutionerne to forskellige måder at nærme sig problemet med socialt udsatte børn på: Enten fokuserer de på deres mangler og behov, eller på deres ressourcer og kompetencer. I sidste tilfælde kan pædagogerne gøre en forskel for de udsatte børn, konstaterer Bente Jensen, forfatter til en af SFI-rapporterne, 'Kan daginstitutioner gøre en forskel?'.
Af rapporten fremgår det dog, at det er lettere sagt end gjort at fokusere på de socialt svage børns stærke sider. For ganske vist er de ansatte på landets daginstitutioner gode til at spotte de vanskeligheder, forårsaget af negativ social arv, som socialt udsatte børn har. Men de mangler ressourcer til at gøre noget ved det. Både økonomisk, personalemæssigt og fagligt.
Heller ikke folkeskolen sikrer 'uddannelse til lighed', pointerer lektor Charlotte Ringmose, en af forfatterne til en anden af SFI-rapporterne, 'Skolen og den sociale arv'.
- Vi ikke særlig gode her i Danmark til at gøre op med virkningerne af en svag social baggrund, siger Charlotte Ringmose til Arbejderen, og understreger, at hun nogen gange bliver 'helt dårlig', når politikerne taler om at det hele kan løses ved flere dansk- og matematiktimer i folkeskolen.
- Selvfølgelig skal fagligheden bevares. Men børn er ikke bare nogle indlæringsparate maskiner, som man kan hælde lærdom i.
Løsningen er heller ikke, at lærerne skal bruge mindre tid på forberedelse og mere på undervisning. Snarere tværtimod:
-Forberedelse har betydning for undervisningens kvalitet. Det er klart at læreren er nødt til at forberede sig, og nødt til at have tænkt på de enkelte elevers forudsætninger i forbindelse med denne forberedelse, og valg af materialer og metoder. Det bekymrende, hvis der ligger i de politiske budskaber om 'mere undervisning', at det bare er et spørgsmål om at læreren går ind og 'leverer fag,' siger Charlotte Ringmose til Arbejderen.