De kontante erstatninger til arbejdsskadede skal forhøjes med mindst 80 procent for at kompensere for det lave renteniveau, siger juraprofessor
Erstatninger til arbejdsskadede er gennem årene blevet udhulet, så de burde hæves med mindst 80 procent for at komme op på niveau.
Det skriver juraprofessor Bo Edler Von Eyben i et indlæg i forsikringsbranchens tidsskrift 'Forsikring'.
Årsagen til udhulingen er tidens lave renteniveau. Arbejdsskadeerstatninger, der oftest udbetales som et kontant engangsbeløb, er beregnet efter en 27 år gammel renteregel, som skulle sikre den skadede en sikker indkomst hvis erstatningssummen blev investeret, for eksempel i obligationer.
I dag udregnes erstatningerne stadig, om om de kan trække en rente på 10 procent, som obligationsrenten lå på i 1978. Men det er bare ikke tilfældet, understreger juraprofessoren, der var med i det udvalg, som forberedte den seneste revision af erstatningsansvarsloven i 2001.
Allerede dengang talte han for at erstatningsbeløbene burde justeres efter dagens langt lavere renteniveau. Og det gør han igen opmærksom på i indlægger i 'Forsikring'.
- Erstatningsniveauet burde forhøjes med mindst 80 procent i forhold til det, der blev fastlagt ved revisionen af loven, skiver Bo Edler von Eyben i sit indlæg.
I forbindelse med lovrevisionen blev der udarbejdet et notat, som beskæftigelsesministeren efter ihærdigt og vedholdende pres fra Enhedslisten har 'genfundet.' DEt bekræfter juraprofessorens beregninger.`
For eksempel får en mand med en grundløn på 300.000 kroner om året typisk udbetalt en erstatning på 1,5 millioner kroner for et tab af erhvervsevne på 50 procent. Hvis man ville tage hensyn til renteudviklingen siden 1978, skulle udbetalingen i stedet være på 2,5 millioner kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278