Partierne bag boligforliget diskuterer fortsat dræn i Landsbyggefonden, - Socialminister Eva Kjer Hansen går nu også efter lejernes lokale dispositionsfonde

Partierne bag boligforliget mødtes onsdag for blandt andet at diskutere en fortsættelse af det milliard-dræn i Landsbyggefonden, som blev indledt med boligforliget i 2002. På mødet lagde socialminister Eva Kjer Hansen op til fortsat at bruge lejernes opsparede midler i Landsbyggefonden til at finansiere nybyggeriet. Men ikke nok med det:
- Ministeren bragte også de lokale dispositionsfonde på banen. Uden dog at lægge sig fast på noget bestemt udspil, fortæller Rasmus Prehn, socialdemokraternes mødeleder på boligområdet.
- Men hvis vi skal være med til at røre ved dem, skal vi være stensikre på, at pengene går til noget, der løfter den almene sektor, tilføjer Rasmus Prehn.
Landsbyggefonden finansieres ved indskud fra lejere i alment boligbyggeri, hvor realkreditlånene er betalt ud. I stedet for at lejerne får nedsat lejen, fordeles det overskydende beløb med 50 procent til lokale dispositionsfonde og 50 procent til den fælles Landsbyggefond.
Landsbyggefonden er blevet drænet for over fem milliarder kroner siden 2002. Ifølge et ikke offentliggjort notat fra Socialministeriet vil en fortsættelses af dette dræn føre til, at fonden simpelt hen går fallit. Landsbyggefonden vil i så fald have en gæld på 21 milliarder kroner i 2030. Men det hænger sammen, hvis man også tømmer de lokale dispositionsfonde, fremgår det af notatet.
Ifølge en rapport, som Boligselskabernes Landsforening fik udarbejdet i 2001, er der brug for mindst 50 milliarder kroner over de næste fem-ti år til renovering af de ældre almene boliger. Hvis Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde er tømt for penge, kan de kun skaffes gennem en højere husleje. Det vll kræve huslejestigninger på næsten 1000 kroner om måneden for lejerne i de omkring 500.000 almene lejeboliger.
Hans Skifter Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, peger på at mange lejere i den almene sektor er så fattige, at de vil få en stor del af huslejestigningen dækket ind gennem en højere boligsikring. Omkring 60 procent af de voksne i almene boliger står uden for arbejdsmarkedet. Og af dem i beskæftigelse: har kun 20 procent en indkomst over 190.000.
Men de almene lejere skal dog ikke føle sig for sikre på kompensation via boligsikringen. Ifølge Rasmus Prehn lægger socialministeren op til at få afklaret spørgsmålet om Landsbyggefondens og de lokale dispositionsfondes midler indenfor få uger. Det hænger muligvis sammen med en anden plan fra socialministerens side: Nemlig en begrænsning af adgangen til boligsikring og boligydelse.. Med et forlig om lejerfonds-midlerne i hus kan det blive næste fase i regeringens angreb på den almene sektor.